Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULLENSVANG HEKRED.
217
med skog var Huse i Husedalen i Kinservik, der havde nok til
husbehov og desuden kunde sælge for over 700 kr. om aaret.
Frugtavlen spiller en stor rolle i Hardanger. Nedenstaaende
meddelelser, som jeg har modtaget fra sogneprest Olafsen og
forhenværende stortingsmand J. Aga, indeholder vistnok de paalideligste
oplysninger, som for tiden kan skaffes om frugtdyrkningen i
dette herred.
Frugtdyrkningen i Ullensvang prestegjæld.
(af 0. Olafsen).
Fra umindelige tider har vistnok frugtavl været drevet i
Sørfjorden. Man har udtryk i sagaerne og gamle dokumenter som
eplagardr, der tydelig viser dette.*
Af hvad beskaffenhed eller art denne frugt var, er derimod
mere tvivlsomt, da man her er henvist til gisninger. Men at det
ikke var frugtdyrkning i moderne forstand, tør vel antages for
givet. Man kjendte neppe til forædling i Hardanger før i den
senere tid, og var saaledes henvist til at dyrke alene uforædlede
frugter, rodægte sorter. Man har endnu gamle trær, der hører til
denne art, under forskjellige navne som Hellandsæbler,
Hovlands-æbler, Tormodsæbler, Ivarsæbler o. s. v. Til saadanne arter var
frugtdyrkningen indskrænket, hvad æbler angaar, som sikkert var
den frugt, som almindeligst dyrkedes. Det er sandsynligt, at der,
ogsaa paa sine steder fandtes pæretrær af lignende beskaffenhed
som de ovennævnte æbletrær; men de var vistnok meget sjeldnere
og af langt ringere betydning. Derimod maa antages, at sure
kirsebær, der trives saa udmerket inde i vestlandets fjorde, har været
dyrkede her fra gamme] tid.**
Dette var i korte træk frugtavlens stilling i Sørfjorden
aarhundreder igjennem lige ned tilslutningen af forrige aarhundrede.
Hvorledes frugtdyrkningen har trængt ind blandt folk, kan vi kun
slutte os til. De nærliggende Halsnø- og Lysekloster, Haspetveit
i Opedal, hvor munkene havde en fast station ved den store
færdselsvei over ,,Vidda" til østlandet, er rimeligvis de
planteskoler, hvorfra de første trær er komne. Munkene har været
Norges og tillige Hardangers første gartnere. Der er forskjellige
* Saaledes omtales i et gammelt dokument af 1365 eplagarden i
Haüsa-tveit. I 1439 solgtes 7« i æblehaven paa Hovland. Denne maa altsaa
have været ret stor. Han har endog fundet kirsebærstene i gamle
gravhauge. Det er dog en mulighed for, at disse kan være bragt ned
senere af jordrotter. J. V.
** Daae fortæller i sine bygdesagn, at Lars Amundsen Aga fra Ullensvang
i 1665, medens slaget stod mellem hollændere og englændere, laa i
nærheden af Bergen med sin baad, hvori han havde kirsebær.
Meget betydelig kan dog frugtavlen ikke have været i tidligere tider.
I en utrykt indberetning fra 1743 ytrer saaledes presten Windeslej, at
der »paa nogle faa steder i prestegjældet vokser kirsebær, plommer
og æbler«. J. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
