Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
omstændigheder, som taler derfor; men som her ikke videre
skal berøres.
Den mand, hvem æren nærmest skyldes for frugtavlens
udvikling i den nyere tid, er presten H. C. Atche, sogneprest til
Kinservik, som prestegjældet da hed, fra 1757—1771. Han
plantede de to første moreltrær i fjorden i Ullensvangs prestegaards
have, hvor de har staaet til de sidste aar og baaret rigelig af de
skjønneste bær. De var i sin tid prestegaardens største herlighed
og gav i aarenes løb et udbytte, som sammenlagt vilde langt
overstige gaardens værdi. Det er den samme mand, som indførte
potetens dyrkning paa vestlandet. Det siges ogsaa, at han var
den første, der begyndte at forædle trær her, og at folk langveis
fra kom til prestegaarden for at se dette under i naturen. Hans
elev i denne henseende skal den bekjendte og høist fortjente
klokker i Ullensvang, Hans Olsen, have været; fra ham spredte kunsten
sig efterhaanden videre og videre. Men endnu har man paa
sine steder gamle æbletrær, der benævnes „Podæbler", hvilket
navn tydelig viser, at de stammer fra en tid, da det var en
merk-værdighed og sjeldenhed at pode. Omkring 1800-tallet skal
dyrkningen af keiserindepærerne, der senere fik saa stor betydning,
især da man gjorde den erfaring, at de trivedes godt, naar man
podede dem ind paa asal, have taget sin begyndelse; Tobias Hald
Eidnæs nævnes som den, der gik i spidsen her. I 1792 kom de
første gravenstentrær til fjorden; i dette aar fik den senere
stortingsmand Johannes Pedersen Aga 2 trær fra Hamburg, hvilke
plantedes paa Aga og blev modertrærne for gravenstentrærne i fjorden.
Det ene træ blæste ned i en storm, men det andet har staaet og
staar endnu paa sin plads, bøiet af aarenes vçgt. Af andre mænd,
der fortjener at omtales i denne forbindelse, skal her nævnes:
Lars Larsen Bleie og presten Vilhelm Koren, der paa Ullensvang
prestegaard anlagde en planteskole og derved gjorde meget til at
fremme havedyrkningen. *
Dette er i korthed frugtavlens historie i Sørfjorden.
Kaster man saa blikket paa dens nuværende tilstand, maa det
siges, at meget er gjort til dens udvikling i de sidste aar, og
sammenlignet med andre bygder i landet staar den meget høit,
skjønt naturligvis meget staar igjen at gjøre. Naturen selv har
skabt Hardanger og da særlig Sørfjorden til en stor frugthave.
Den trange fjord med de høie fjelde rundt om, der luner for
vindene, byder en sommervarme, der er tilstrækkelig til at modne
de almindelige nordeuropæiske og tildels mellemeuropæiske frugter.
Den milde vinter, hvor temperaturen sjelden falder mere end et
par grader under nul og i en stor del af vintertiden holder sig ved
* I begyndelsen af nærværende aarhundrede var frugtavlen allerede ret
betydelig. I »Budstikkene for 1818 meddeler provsten Hertzberg, at man
i de frugtbareste aar solgte 14 å 16 hundrede tønder æbler fra
prestegjældet, og 400 tønder kirsebær. Æblerne solgtes for det meste i Bergen,
Stavanger og Kristiansand. J. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
