Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
219
og over nul, begunstiger dyrkningen af vekster, der tilhører en
sydligere breddegrad. Vaarkulden, som er saa farlig mangesteds
for frugtavlen, har man sjelden grund til at frygte her med den
milde vaar. Jorden maa paa mange steder antages særlig egnet
for frugttrær paa grund af sin sammensætning. Især er den jord,
der med jord- og stenskred føres ned fra fjeldet, sjelden frugtbar,
og det er ganske interessant at se, hvorledes vore fineste
pære-sorter er plantede ind mellem stene og urer, hvor de vokser og
trives saa ypperligt, at vanskelig nogen gartner kan opvise mage
dertil. Hvad der hemmer frugtavlen, er dels mangel paa den
fornødne kapital hos gaardbrugerne, dels insekternes herjinger, som
har været meget store i de sidste aar. Hertil kommer, at jorden
er lidet ryddet, at den er tør og mager, og at sommeren ofte er
for tør — alt ulemper, som for en stor del ved arbeide og
omtanke kunde overvindes. Der er paa de fleste steder let adgang
til at kunne vande enge, agre og frugttrær.
De frugtarter, som for tiden særlig dyrkes her, er følgende:
1. Æbler. Gravensten, torsteinsæbler, rosenstrips,
granater, kaupanger, aleksander, astrakan, germain m. m. fl. I den
sidste tid er mange nye sorter indførte som: Aakerø, Fillippa,
Bismarck, Balduin, uden at endnu, — naar undtages sidstnævnte,
der er opgivet, — sikre resultater er vundne om, hvorvidt de vil
egne sig her.
2. Pærer. I lang tid har keiserindepærer været den pæresort,
som gav det største udbytte her i fjorden. Neppe har nogen frugtart
bragt og neppe vil nogen bringe fjorden det materielle udbytte,
som keiserindepærerne i lang tid gav; de var en kilde til velstand
af første rang. For tiden lider trærne saa af sygdom (brand), at
det synes, som vil dyrkningen af denne frugt omtrent ophøre til
ubodelig skade for distriktet. Næst keiserindepærer dyrkes mest
graapærer, bergamotter og flere andre.
3. Sure kirsebær dyrkes meget, men neppe i den
udstrækning, som de fortjener. Moreller har man især i de senere aar
lagt sig efter; og rimeligvis er det disse to nævnte frugtsorter —
sure og søde kirsebær —, som for tiden spiller største rolle i
frugtavlen her.
4. Blommer. Heraf dyrkes ogsaa en betydelig del, især
paa enkelte gaarde; de spiller dog neppe den rolle som de øvrige,
ovenfor nævnte frugtarter. Man har en mængde arter af dem,
hvoraf her kun skal nævnes reine-claude og røde og gule
æggeblommer.
5. Foruden de nævnte frugtarter avles en betydelig mængde
bær: bringebær, ribs, solbær og stikkelsbær. Men det er i det
hele taget mindre kvanta, som sælges. Det meste forbruges i
husholdningerne, især til vin. Jordbærdyrkningen har begyndt især i
de sidste aar; og det er nok muligt, at den har nogen fremtid for
sig. Denne frugt gaar væsentlig til hotellerne i turisttiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
