Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
239
Efter traditionen skal der paa Fresvik endnu leve ætlinger efter
islændingen Peder Samsonsøn, der i slutningen af det 15de aarhundrede
indvandrede fra Island og bosatte sig paa Fresvik.
Mæland, indre og ytre. Skyld 24.72. Største brug 6.04.
Hovland. Skyld 21.36. Største brug 5.31.
Her ligger en uldvarefabrik. Et sagn om, at Kristian den IV. skulde
have været paa Hovland, er lidet sandsynligt. Man kjender Kristian den
IVdes reiser; men der foreligger intet om, at han paa nogen af disse har
været i Hardanger.
Sekse, øvre, midtre og nedre. Skyld 43.88. Største
brug 3.60.
Denne gaard var afdøde professor Sexes fødested.
Berven, øvre og nedre. Skyld 61.75. Største brug 6.95.
Ved gaarden Berven ligger en isoleret kolle, Bervehovden, omtrent 350
m. høi. Den ligger som en forpost mod fjorden skilt fra høifjeldsmassen
ved et trangt skar. Paa de kanter af denne kolle, hvor den er bestigelig,
eider rester af mure oplagte af løse stene. Paa en kortere strækning ligger
stenene endnu noksaa ordentlig; paa de andre steder er de raset ned og
ligger som levninger af røse. Murene maa være rester af en gammel
bygdeborg. Ifølge provsten Hertzbergs optegnelser var allerede muren for det
meste nedfalden i tyveaarene, men den havde, heder det, fordum været 35
alen (22 m.) lang og 4 å 5 alen (3 m.) høi. Der skulde desuden være
levninger af en brønd i en indhuling i fjeldet. En indsænkning i fjeldet, hvor
der fremdeles hyppig staar vand, tør være rester af denne brønd.
Paa gaarden Berven er der et gravfelt. Ogsaa paa de søndenfor
liggende gaarde findes hist og her rester af røser.
Frøines. Skyld 8.40. Største brug 2.78.
I den svære ur nedenfor Frøines findes der en hule med flere
sidegange mellem de store klippeblokke. Ifølge et gammelt sagn har en
forbryderbande havt tilflugtssted her.
Ullensvang prestegaard. Skyld I6.12. Bruges saa godt
som alt af presten.
I prestegaardens have findes der en af de største Taksuser i landet.
Den er plantet af presten Atche, der 1757 blev ansat her.
Paa prestegaarden var der tidligere et gravfelt. Haugene er dog nu
forsvundne.
Der kan herske voldsomme storme i Ullensvang. Navnlig skal
prestegaarden og kirken paa grund af sin beliggenhed være udsat for disse. I
1705 blev saaledes hele kirketaget med spærrer, bjelker og murleier revet
bort og slaaet i splinter. Ved samme leilighed gik ogsaa vaabenhuset med.
En af de voldsomste storme, man har oplevet i Ullensvang, rasede i 1806.
Den gang blev to bygninger paa prestegaarden flyttet fra sine pladse, et
fjøs blev kastet overende og den ene fløi blæste af hovedbygningen. Bagefter
fandtes stumper af tagsten i tømmeret paa hovedbygningen, som gjennem
bordklædningen var trængt ind i den, som om de havde været skudt ud af
et gevær. Det var med nød og neppe, at provsten Hertzberg, der har
skildret begivenheden, reddede sig med sin familie. Naar stormene begynder,
skal døre og vindueslemmer maatte spærres, og vindens tryk paa huset skal,
efter hvad prof. Hansteen fortæller i 1 Budstikken« for 1822 (no. 79—80),
kunne være saa sterkt, at stokkene i bygningen glider frem og tilbage over
hverandre.
Opedal. Skyld 58.30. Største brug 4.so.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
