Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Gaarden omtales i 1822 af prof. Hansteen som den største og høiest
skyldsatte gaard i hele Hardanger. Den laa den gang under Lyse kloster.
Paa Aupudal stod der i 1310 en kirke, der blev nedrevet paa
reformationstiden. I kirken var en ligsten med runeindskrift over Sigurd Brynjulfssøn.
Der er grund til at formode, at det er den samme Sigurd Brynjulfssøn, der
var lagmand i anden halvdel af 13de aarhundrede. Ved kirkens nedtagelse
blev stenen ført til Ullensvangs kirke. Et stykke af den kom til Bergens
musæum. Paa gaarden var tidligere ogsaa et kloster eller rettere et hospitium
under Lyse kloster. Her anlagde munkene en stor have. En del af gaarden
kaldes endnu Munkegaarden. En kjælder under en af de nuværende
bygninger skal være levninger af det gamle hospitium. Her findes ogsaa en
brønd kaldet munkebrønden. Et senere sagn om, at den bekjendte apostat
jesuiten Kloster-Lasse (Laurentius Nilssøn fra Oslo, en broder af Oslobispen
Jens Nilssøn) skal have havt tilhold her i Kristian den IYdes tid for at
arbeide for katolicismens gjenindførelse, er i høiste grad usandsynligt, da han
ikke kan ses at have været her i landet, siden han forlod det som yngling.
Her findes et større gravfelt. Der er endnu nogle gravhauge igjen.
Et par merkelige runestene blev fundne her i 1891. Se under fornlevninger.
Kuldehul findes paa flere steder i Hardanger, saaledes i Ullensvang,
Ulvik, Eidfjord og Røldal. Af kuldehullene er maaske de i Ullensvang ae
merkeligste. Det største antal ligger i kirkebygden ved Ullensvang paa
gaarden Opedals grund i en høide af 1 å 200 meter over søen. Her er der
en række af revner i fjeldet fra nogle centimeters til en halv meters bredde.
Fra disse revner strømmer der ustanselig en kold luft ud. Indvaanerne paa
de nærliggende gaarde har gjort sig disse kuldehul nyttige. Udenfor revnerne
har de bygget iskjældere. Kjælderne er almindelige boder reist afløse stene
og forsynet med et skraatag af bord og en laasfærdig dør. I disse skur —
der er paa Opedal 10 af dem, der læner sig o p til hvert sit kuldehul —
opbevares kjød, melk, poteter og andre fødevarer, der skal bevares mod
varmen. Skjønt hele eftermiddagssolen staar paa og opheder de aabne
stenvægge, bevarer dog disse liskjældere« stadig den samme låve temperatur,
takket være den kolde vind, der ustanselig strømmer ud fra fjeldrevnerne og
fylder rummene. Poteterne skal endog undertiden tage skade og faar en
smag og et udseende, som om de havde været frosne. Temperaturen var en
sommerdag, da jeg maalte den, 5 gr. Celsius inde i revnen, medens den i
skuret foran denne var to å tre grader høiere. Ude var der samtidig — det
var en overskyet dag — + 15 gr. Celsius.
Paa gaarden Aga ligeoverfor er der under Folgefonnfjeldet et kuldehul,
hvor stortingsmand J. Agas hustru har maalt 3 gr. Celsius inde i revnen og
5 i det udenfor liggende rum, medens temperaturen ude samtidig var 25 gr.
Celsius. Om vinteren skal temperaturen være den samme i hullerne som
udenfor eller maaske snarere høiere.
Paa Frøines, syd for Ullensvangs kirke, er der ogsaa kuldehuller. Ligesaa
paa Bleie paa vestsiden af fjorden samt i Huse i Kinservik. Kuldehullerne
i Ullensvang omtales første gang af prof. Chr. Smith, der nævner et af dem, som
han saa unaer en reise i Hardanger i 1812 (Stat.-top. saml. 2den del).
Lofthus. Skyld 14.76. Største brug 6.28.
Helland. Skyld 32.i6. Størst brug 6.03.
Her findes en gammel stue.
Vest for fjorden:
Maage. Skyld 23.99. De to største brug 8.00 og 7.94.
Bleie, indre, midtre og ytre. Skyld 39.65. Største
brug 7.86.
Reisæter, søndre. Skyld 28.72. De to største brug 8.15
og 7.01.
Maakestad. Skyld 39.90. Største brug 5.14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
