Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
I nærheden har der tidligere været saltkogerier. Paa gaarden er
levninger af flere gravhauge, hvoraf et par meget store. Ogsaa paa flere af de
nærliggende gaarde har der været gravfelter. Paa Aganes nær gaarden findes
en stor røs.
Paa mange af gaardene i Ullensvang har der lige til det sidste staaet
gamle røgstuer. De begynder dog nu hurtig at forsvinde.
Ved stranden nedenfor Aga ligger en stor sten, omtrent 2 meter høi,
3 å 4 meter lang og 1y2 meter bred. Den kaldes klokkestenen og har faaet
sit navn, fordi den giver en klokkelignende klang, naar man slaar paa den
med en sten. Der er flere dybe, skaalformede huller i stenen, der er
opstaaet ved, at folk har slaaet paa den med mindre stene. Klangen er navnlig
smuk, naar man med en sten banker i disse forsænkninger.
Der findes paa Aga i en høide af omtrent 15 m. over havet 3 jættegryder.
Jaastad, indre og ytre. Skyld 40.48. De to største brug
6.27 Og 6.19.
Paa Jaastad levede i begyndelsen af det 14de aarhundrede fru Ragna
Marteinsdatter, der af sin familie blev tvungen til at give sig ind i
Nonne-seter kloster i Bergen. Herom er to breve bevaret. I det første, som er
dateret 2den oktober 1309, paalægger biskop Arne af Bergen fru Ragna, der
var forladt af sin mand, Thorolf af Eidsa, der havde givet sig som munk ind
i Lyse kloster, at hun før jul skulde aflægge enten for biskopen eller sin
sogneprest løfte om at leve kysk alle sine livsdage. I det andet brev, der
er dateret 19de februar 1310, kundgjøres, at fru Ragna, der havde været
gift med Thorolf af Eidsa, der nu var munk i Lyse, i biskop Arnes haand
havde nedlagt følgende afholdenhedsløfte: »Jeg Ragna paa Jaastad lover
Gud og den hellige kirke, Eder i hænde, min værdige herre biskop Arne af
Bergen, at fra denne dag og saa længe Gud giver mig liv, skal jeg holde
mit renlevnet efter min evne og den miskund, Gud vil mig dertil give.
Fremdeles skal jeg fra nu af holde stadigt til i Nonneseter, eftersom min
herre biskopen bestemmer, paa min egen kost.c Biskopen lovede hende paa
sin side, at hun ikke skulde blive tvungen til at anlægge nonnedragten, saa
længe hun levede ærbart og ikke gjorde paastand paa de godser, som
tilhørte hende eller hendes mand, for sin husbonde eller deres fælles børn.
Af brevet erfarer vi endvidere, at Thorolf af Eidsa selv var tilstede og
anbefalede sin hustru dette vistnok af en haard nødvendighed dikterede skridt.
Her døde i 1824 en mand ved navn Knut Hanssøn Jaastad. Han skal
have været den første i Hardanger, der begyndte at presse most af de
vildtvoksende æbler. Han solgte mosten i Bergen. Han fandt efterlignere, og
omkring 1830 solgtes der alene fra Kinservik 350 ankere most. Knut
Hanssøn var over 6 fod høi og bekjendt for sin styrke. Han trak saaledes ganske
alene en fuldt ladet seksæring op paa tørt land. Han var i sin tid soldat i
den norske livvagt i Kjøbenhavn, og da denne juleaften 1771 gjorde opstand,
fordi man vilde putte livvagtens soldater ind i andre regimenter, traadte
Knut, da ordren var oplæst, frem og gjorde indsigelse. Officeren satte ham
kaarden for brystet, men Knut greb om klingen med haanden og holdt
den saa fast, at officeren ikke kunde røre den. Da han atter slåp den, stak
officeren kaarden i skeden. Resultatet af opstanden var, at soldaterne fik
sin vilje. De modtog sin afsked og fik lov til at reise hjem. Provsten
Hertzberg, der var Knut Hanssøns samtidige og kjendte ham, har meddelt
ovenstaaende i sine optegnelser.
Paa den søndenfor liggende gaard Villure er der en gammel eg, til
hvilken man i fordums tid skal have ofret. Paa Jaastad er der en gammel stue.
Paa gaarden Jaastad findes der skiferbrud.
Paa fjeldet ovenover Villure ophober der sig langs kammer og paa
afsatser paa fjeldsiden store masser af sne i løbet af vinteren. Om vaaren
og sommeren opvarmes fjeldvæggen, og sneen smelter i sit underste lag med
den følge, at snemasserne styrter ned over fjeldsiden. Skredet, der skal
frembyde et storartet skue, gaar dels paa fjorden og bliver dels liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
