Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULLENSVANG HEKRED.
237
nede ved stranden, og endnu i august og september kan man finde rester
af disse snemasser ved søen. Naar skredet gaar, skal man merke lufttrykket
paa prestegaarden paa den anden side af fjorden.
I Kinservik.
Kinservik har sit navn af den her udfaldende elv Kinso (gammel form Kinz).
Kinservik, Graven og Ulvik var ét prestegjæld indtil 1608, da Kinservik
blev slaaet sammen med Odda og Ullensvang. Presten boede i Kinservik
til 1645, da han blev tilpligtet at bo i Ullensvang.
Kinservik kirke er en stenkirke med 550 siddepladse. Den
har intet taarn, Den er opført før 1250. Nogle processionsstave
og et par tavler med malerier fra 13de eller 14de aarhundrede
skal findes i Bergens musæum, hvortil de er forærede af
menigheden. I 1825 fandtes der i kirken et gammelt alterskab med
fløidøre, der nu ikke længer eksisterer. Prækestolen er fra
begyndelsen af 17de aarhundrede.
Den 7de mai 1865 opstod der netop, medens folk var samlet i kirken
til gudstjeneste, et temmelig sterkt jordskjælv, saa den gamle kirke svaiede
frem og tilbage, og sand og kalk dryssede ned fra væggene. Menigheden,
der ikke forstod, hvad der var paafærde, blev meget forskrækket og søgte
saa hurtig som mulig at slippe ud af kirken. Trods den store trængsel og
skjønt flere hoppede ud af viuduerne, kom dog ingen til alvorlig skade.
I 1679 laa der paa kirkegaarden to stene med runeindskrift. Den ene
er forsvunden, men den anden ligger eller laa der endnu i 1866.
Runeindskriften er dog borthugget og erstattet med en nyere indskrift. I
nærheden paa gaarden Sandvik er der levninger af et langskibsnøst 31 meter
langt, mellem 12 og 13 meter bredt og muret paa begge sider. I dette nøst
skal fordum Kinserviks ledingsskib have havt sin plads. Nøstet ligger ca.
5 meter over havets overflade. Tæt ved kirken findes en gammel stue med
røgovn, der bruges til kirkestue. Tidligere skal den have været tingstue.
Her er ogsaa tomt efter en gammel gildestue*, og der skal ligeledes være
levninger af saltkogerier. Tingstuen er nu forandret, da man flere gange
har afsaget hjørnerne og flyttet væggene sammen. Yed Kinservikbugten skal
skotterne i det 16de og 17de aarhundrede have hentet trælast, og traditionen
vil vide, at der skal have været et strandsted paa denne plads; sagnet
fortæller, at der har været 300 borgere paa stedet. I en beskrivelse af
Bergens stift fra 1714 heder det, at der den gang endnu var rester af de
engelskes kjældere og boder. Store hobe af flintesten, der ligger ude i
Kinservikbugten, skal skrive sig fra hin tid og være ballast, som skotterne
har kastet ud.
Gaarde fra vest mod øst. Syd for Samlenfjord,
Utne-fjord og Eidfjord.
Alsaaker, indre og ytre. Skyld 40.97. De to største brug
8.36 Og 7.27.
Her er et stort gravfelt. Ogsaa paa de andre gaarde paa den del af
Folgefonnhalvøen, der hører til Kinservik, findes der rester af gravhauge.
Der er ligeledes røse og levninger af gamle agerrenner i den høitliggende
sæterdal, der fra ytre Alsaaker trænger østover.
Lote. Skyld 42.42. Største brug 5.n.
Hesthammer. Skyld 11.36. Største brug 5.26. Gaarden var
i 1723 sorenskrivergaard.
* Om gildestuen i Kinservik og de hardangerske gilder i almindelighed
se L. Daae, Norske bygdesagn I (2 udg.) s. 64 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
