Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Fabrik- og grubedrift findes ikke i Eidfjord. Saavidt vides,
har der heller ikke tidligere været nogen. I syttiaarene skjærpedes
der lidt, mest paa blyglans; men uden at det kom til nogen
ordentlig drift. Iaar har mr. Daw, bestyreren af The Oscar
Gold Mining Co.s gruber paa Bømmeløen, skjærpet en
sølvanvisning i Maabødalen, men den skal ikke have vist sig drivværdig.
Sagnet vil dog vide, at der i sin tid skal have været drevet en
sølvgrube i Yeigdalen af to brødre fra Numedal. Dette sagn skal have fundet
tiltro, og efter hvad Haukenes fortæller i sin bog om Eidfjord, skal folk
baade der fra bygden og fra østlandet, endog helt fra Kristiania, have været i
Veigdalen og forgjæves søgt efter sølvgruben, som brødrene skulde have
gjenmuret og dækket med jord og sten, da de forlod den.
Skibsfart. Opgave haves kun for Ulviks prestegjæld i sin
helhed. I prestegjældet var der i 1893 9 fartøier paa 222 tons
drægtighed og med 33 mands besætning.
Saltvandsfisket. Opgaver over fisket foreligger kun for Ulviks
prestegjæld i sin helhed. I femaaret 1888—92 er der i
prestegjældet gjennemsnitlig fisket for 1775 kr. i laks og søørret. I 1892
fiskedes der desuden for 15 000 kr. i sild og brisling, i 1891 for
1000 kr. og i 1889 for 400 kr. I 1891 fiskedes der af andre
fiskesorter for 240 kr.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Eidfjord.
Topografi.
Eidfjord ligger rundt bunden af Eidfjorden og de fra denne
fjord opgaaende dale. Eidfjorden er omgivet af høie og steile for
størstedelen golde og nøgne fjelde. Ved Bunes og Erdal er der
en smule dyrket og bebygget land. Forøvrigt ligger der paa denne
strækning kun et par gaarde paa afsatser i fjeldet.
Simodalen, der trænger østover fra bunden af fjorden, er en
trang, i sit nederste parti temmelig flad, men længere oppe urfyldt
dal med kjæmpemæssige klippeblokke i dalbunden mellem høie,
mægtige, imponerende, næsten lodrette fjelde. Dens omgivelser
hører blandt de mest storartede i Norge.
Fra den trange fjord, der gaar ind til dalens munding,
Simo-dalsfjorden, skimter man Hardangerjøklens og Oninaasens snebræer.
Enkelte yderst trange gjél kiler sig her navnlig paa dalens
nordside ind i fjeldene. Paa flere steder er man udsat for stensprang
og skred.
For et par aar siden gik der saaledes et mægtig sneskred fra Oninaas
paa nordsiden af Simodalsbugten. Lufttrykket fra skredet var saa sterkt, at
det knækkede flere af de furutrær, der vokser paa et lidet nes paa den
modsatte side af fjorden.
I dalen findes der forøvrigt kun løvtrær. Store trær findes
ikke. Enkelte frugttrær dyrkes i det nederste af dalen. Et stykke
ovenfor fjordens bund ligger et par kjæmpemæssige moræner, der
lukker for dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
