- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
243

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VALESTRAND HERRED.

243

Den dal, der fra Eidfjord trænger sydover omkring begge
sider af Eidfjordsvand, er af samme natur som Simodalen.
Fjeldene er ikke fuldt saa mægtige, men ligesaa steile. Langs vandet
er der kun en enkelt gaard, men saavel paa de flade strækninger
ovenfor som nedenfor ved fjorden er der en temmelig tæt
bebyggelse. Nedenfor vandet ligger der en uhyre moræne, der lukker
for dalen.

Et stykke ovenfor våndet deler dalen sig i to, Maabødalen og
Hjelmodalen; Maabødalen, der trænger østover, er en urfyldt
klip-pedal mellem nøgne og overordentlig steile fjelde, der dog neppe
naar Simodalens fjelde i høide. I dalbunden findes der et par
gaarde og en del smaaskog af løvtrær. Den øverste del af dalen,
i hvis bund Vøringsfossen falder ned, snevres ind til en trang
revne, der næsten ganske fyldes af elven. Fjeldene paa nordsiden
af denne revne og ved dens bund er glatskurede og lodrette; paa
sydsiden er de lidt mindre steile og hist og her løvklædte. Det
nederste parti af Maabødalen er skilt fra hoveddalen ved en
mægtig moræne.

Mellem gaardene Tveit og Maabø er der smukke jættegryder.

Ovenfor Vøringsfossen fortsætter dalføret som en høitliggende,
aaben fjelddal, Syssendalen, med en frodig løvvegetation, med
gaarde i sit nederste og sætre i sit øverste parti.

Hist og her vokser der furuer. For 50 å 60 aar siden skal der have
været stor furuskog i Syssendalen, ja endnu for 30 aar siden var der
tilstrækkeligt tømmer til husbehov paa Fet og Syssendalen (Garen).

Hjelmodalen, der trænger sydover, er i hele sin længde en
overordentlig trang dal, hvor der kun findes plads til en enkelt
gaard. Kjæmpemæssige klippeblokke ligger spredt i den snevre
dalbund. Fjeldene paa dalens vestside er ligesaa høie og steile
som Simodalens fjelde. Paa østsiden er de noget mere
mildt-skraanende og i en betydelig høide dækket af frodig løv vegetation.
Det øverste parti af Hjelmodalen presser sig sammen til en ligesaa
snever kløft som det øverste af Maabødalen; men fjeldene er neppe
fuldt saa steile og saa golde. I Hjelmodalens bund er der
ligesom i Simodalens og Maabødalens en mægtig fos, Valurfossen.
Ovenfor Valurfossen fortsætter dalen som en høitliggende, tildels
aaben og myrlændt fjelddal, Veigdalen, med et par enlige gaarde
og forøvrigt sæterbebyggelse.

For 50 aar siden skal her have været tæt birkeskog helt op til
Friset-sæter, nordost for Haarteigen. Nu stanser løvskogen allerede ved Sandvadet,
12 km. søndenfor. Ovenfor findes der kun enkelte buske.

Fjeldpartiet mellem Simodalen og Osafjorden i Ulvik er i
sin sydvestlige del opfyldt med snebræen Oninaas. Øst for denne
er fjeldet et vidt og øde høifjeldsparti, fuldt af snefonner, med
vande, der endnu i begyndelsen af august kan være islagt og med
nøgent svaberg, paa hvis overflade der ligger spredt stene og
klippeblokke. Der findes kun et par sætre. Øst for dette parti,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free