Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
straks indenfor bunden af Simodalen, hæver Hardangerjøklen
sig. Det er en mægtig bræ, der dels hører til Eidfjord, dels til Ulvik.
Den er 122 km.2 og indtager altsaa en strækning, der udgjør næsten
nøiagtig en gammel norsk kvadratmil. Den falder bråt af mod
syd, sydvest og sydost, men skraaner derimod jevnt mod
Finse-dalen i nord. Dens overflade er svagt bølgeformig med saa liden
forskjel paa høider og sænkninger, at det er vanskeligt at sige,
hvor toppen er.
Der er intet mere skuflende end at færdes paa saa vidtstrakte sneflader.
Man kan et stykke borte se en top eller rettere en forhøining i sneens
bølgeflade og vil gaa derhen i den tanke, at man skal være fremme paa 5 å 10
minuter, og der kan medgaa en halv og maaske en hel time, inden man
naar maalet. Fra Hardangerjøklen ser man ud over hele Hardangervidda
med Bjørnefjorden, Halnevand, Heirenvand og de andre store vande *
Haar-teigens cylinderformede bastion, Kinservikfjeldene, Tresfonn og andre store
bræer paa det vestlige af Vidda og bag disse Folgefonnen i næsten hele sin
længde. Mod vest ser man Samlenfjord, fjeldene i Vikør, Lønehorjen og et
utal af andre snedækte fjelde ved Graven og Voss og henimod Sogn og
blandt disse en stor bræ, maaske en del af Jostedalsbræen. Endvidere
Vas-fjæren og Oninaas i Ulvik, og mod nord Storskavlen og de andre mægtige
bræer ved Aurland i Sogn. Fra jøklens østlige høider ser man
Hallingskarvens lodrette mure og skal ligeledes kunne se Jotunfjeldenes toppe.
Rundt foden af jøklen er fjeldet goldt med masser af klippeblokke og
stene spredt ud over fladerne.
Hardangerjøklen ender paa flere steder i isbræer, som her
kaldes skaakje. Vildest og mest sønderreven skal den blaabræ
være, som fra jøklens sydostlige side styrter ned i Helvedsjuvet.
Den mest bekjendte af Hardanger]øklens bræer er dog
Eem-bisdalsskaakje, der munder ud i Rembisdalsvand paa jøklens
sydvestlige side. Den kalver af og til, og der flyder stadig store
isstykker om paa Rembisdalsvandet. Bræen skal tidligere have
været meget større end nu. Endnu i sekstiaarene levede der folk,
som kunde mindes, at skaakjet havde strakt sig til midten af
Rembisdalsvandet. Ovenfor bræen ligger et mindre vand,
Dæmme-tjern, hvor der kan seile om isblokke saa store som hus.
Dæmme-tjern har sit udløb under Rembisdalsskaakje. Undertiden hænder
det imidlertid, at dette afløb tilstoppes, og tjernet vokser da, indtil
trykket bliver saa sterkt, at vandmassen sønderbryder de underste
partier af bræen, fylder Rembisdalsvand og foraarsager
oversvømmelse i dalen nedenfor.
Det voldsomste gjennembrud af Rembisdalsskaakje, som kjendes, er det,
som fandt sted den 26de august 1893. Dæmmetjernet brød da en tunnel
gjennem skaakjet og tømte sig ud med en uimodstaaelig vælde. Alt, hvad
elven mødte paa sin vei, broer, trær, isblokke og klippestykker blev skyllet
med og spredt ud over den nedenfor liggende dal. Simodalsfj orden var
efter begivenheden saaledes opfyldt med trær, buske, vire og træstykker,
at dampskibet maatte indstille sin tur til Simodalen. Alle trær langs elven
er i en bred strækning raseret; enge og akre er brudt ud og tilgroet og hist
* I klart veir maa man utvivlsomt ogsaa kunne se Gausta og andre fjelde
syd og øst for Vidda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
