Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
sydlige ende. Veien er langs vandet næsten i hele sin længde
sprengt ind i fjeldet. Her findes to heltunneller paa henholdsvis
24 og 27 m. og en halvtunnel. Mellem gaardene saavel paa nord
som sydsiden af vandet gaar der kjøreveie til husbehov.
Under veiarbeidet paa denne strækning skal man engang med et enkelt
mineskud med 22 kilogram dynamit have sprengt ud 5000 kubikmeter sten,
der styrtede ned paa det isbelagte Eidfjordvand. Isen sprengtes paa lange
strækninger og vandet skyllede op over landet til en høide af 6 m. Paa det
sted, hvor stenene styrtede i søen, sprøitede der umiddelbart efter en 85 m.
høi vandsøile opover fjeldsiden.
Opigjennem Maabødalen til foden af Vøringsfossen gaar der nu ridevei.
Det øverste parti af veien er anlagt af den norske turistforening. Kort før
man naar foden af Vøringsfossen, tager stien af opover fjeldet til Syssendalen.
Før gik veien op paa fjeldet længere nede i Maabødalen ad de saakaldte
Maabøgalder. Denne vei bestod næsten i hele sin længde af trapper lagt
opover i zigzag af stenheller. Man kunde til nød fare her med hest, men
tungere varer maatte bæres paa menneskerygge. Saaledes beretter fru
Magdalena Thoresen, hvorledes bønderne i Syssendalen, naar de skulde bringe
lig ned for at begrav.es, bar kisten skiftevis paa ryggen. Professor Hansteen
fortæller i sin reisebeskrivelse fra Hardanger (Budstikken for 1822), at en
dalevende mand havde forsøgt at staa galderne ned paa ski. Han slap fra
foreøget med livet; men skierne knækkedes.
2) I Simodalen har der fra søen gaaet god bygdevei op til
gaarden Tveit. Denne, vei er dog nu næsten ganske ødelagt ved
den sidste oversvømmelse af elven.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug er 5 skyldmark eller derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi
af 8500 kr. eller mere.
(Sognet skreves i ældre tid Eiöafjardar sökn eller LægreiÖs sokn efter
kirkestedet gaarden Lægreid).
Eidfjord kirke er en stenkirke, opført antagelig i slutningen
af det lBde aarhundrede. Antallet af siddepladse kjendes ikke.
Kirken var indviet til apostlen Jakob. Den tarvelig udførte
altertavle er malet 1765 af student, senere residerende kapellan i Lier
M. Schnabel, søn af presten Schnabel i Graven. Den ene af
klokkerne er fra 1502. Et røgelsekar af kobber er fra det 14de eller
15de aarhundrede. Døbefonden, et par lysestager m. v. er fra
det 17de aarhundrede. Foran alteret laa forhen en gravsten,
hvorpaa blandt andet stod: Her hviler Ragna Aasolfsdatter, som lod
gjøre denne kirke.
Der gaar endnu i bygden en del sagn om denne Ragna, »Rike-Ragna«
eller »Ille-Ragna« kaldet. Paa deres troværdighed er dog ikke meget at bygge.
Gaarde nedenfor Eidfjord vand.
Lægreid (var i det 17de aarhundrede delvis prestegaard).
Skyld 27.50. Største brug 6.02. Øvre Lægreid anføres i 1661 som
adelig sædegaard tilhørende Karen Mouat.
I uren ovenfor gaarden er et kuldehul, foran hvilket der er bygget en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
