Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED. 249
iskjælder. Forskjellen mellem temperaturen i dette kuldehul og udenfor var
omtrent den samme som ved kuldehullerne paa Opedal i Ullensvang. Ogsaa
ovenfor vandet skal der være et kuldehul.
Paa en plads under Laegreid bor en mand, der i sin ungdom var
bekjendt for sin styrke. Han skal have baaret en ko paa ryggen op til sæteren.
En anden gang kastede han, med en tønde rug paa ryggen, en sten, som
man pleiede at bruge som løftesten for at vise sin styrke, over kirkemuren.
Endnu i 64-aarsalderen skal han have dræbt en aarsgammel kvie med et
næveslag.
Hæreid. Skyld 18.94. Største brug 2.65.
Baade paa Hæreid og de omliggende gaarde er der gravfelter.
Ovenfor vandet.
Sæbø. Skyld 24.75. Største brug 3.64.
Garatun. Skyld IO.30. Største brug 5.32-
Ogsaa paa gaardene heromkring er der gravfelter. Navnlig er der
talrige nu for størstedelen udgravede hauge paa morænen foran indgangen til
Maabødalen.
Paa den nærliggende gaard Lilletun stod der en stue, der blev nedrevet
for 4 ä 5 aar siden. Den var sandsynligvis fra det 16de aarhundrede. Et
bord gjort af en eneste planke, der stod i huset, var 3.15 m. langt og 1 m. bredt.
Syssendalen (Garen). Skyld 7.31. Største brug 3.07.
Det heder, at Syssendalen i fordums tid skal have været tæt bebygget;
men at den skal være bleven lagt øde under den sorte død. De første
nybyggere skal være kommet fra Hallingdal. Ny bebyggelse fandt først sted
for henved 200 aar siden. I matrikulen for 1699 nævnes ingen gaarde i
denne dal. Gaarden Syssendalen omtales først i 1713, Maurset 1758, Fet
1760 og Høi 1763. At dalen i en fjernere fortid endog helt op i den hedenske
tid har været beboet, og at sagnet forsaavidt medfører sandhed, er vistnok
utvivlsomt. Der findes saaledes gravhauge baade paa Syssendalen og den
ligeoverfor liggende gaard Fet. Ogsaa paa den øverste gaard i dalen, Maurset,
skal der have været gravhauge. Paa gaarden Aastestølen vises der spor
efter gamle hustomter og agerrenner. Her er ogsaa i en haug fundet en
kvernsten, og paa flere steder er der store masser af cinders efter brænding
af myrmalm, saaledes fra Fet og Maurset. Her findes ogsaa kulmiler, og 1
enkelte af dem ligger endnu hele kulmængden urørt, hvilket giver sagnet om,
at dalen ved den sorte død eller en anden begivenhed pludselig har mistet
sin befolkning, en del sandsynlighed. Sagnet fortæller ogsaa, at der paa
gaarden Syssendalen har staaet en kirke. Nogen egentlig kirke kan her neppe
have staaet, da der intet gudshus omtales paa dette sted i middelalderen.
Maaske her dog kan have staaet et lidet kapel.
Tveit. Skyld 20.67- Største brug 3.83.
Her findes et kuldehul inde i uren. Yed 19 grader Celsius udenfor
under overskyet himmel, var der 5 å 6 grader inde i kuldehullet. Den
samme forskjel fandt jeg i et kuldehul længere nede i dalen ved gaarden
Sæ. Yed de herværende kuldehuller er der ikke bygget noget skur udenfor
hullet. Her er nemlig selve rummene inde i uren under fjeldet saa store, at
de kan bruges som iskjældere. Kulden strømmer ind i disse rum fra dybere
liggende snevringer og hulrum i uren.
Saavel paa Tveit som paa Sæ og andre steder i herredet findes der
røgstuer, der dog er forandrede. Særlig merkelige er ingen af dem.
Kjeaasen. Skyld O.91. Største brug O.47.
Kjeaasen hører vistnok blandt de gaarde i Norge, hvortil der er den
besværligste og vanskeligste adgang. Den ligger paa nordsiden af Sim odalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
