Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
antagelig i en høide af mindst 3 ä 400 meter over søen. Hvis beboerne
ikke vil vælge en lang og yderst besværlig vei over den 1600 meter høie
Oninaas til Osafiorden, har de ingen anden adgang til gaarden end
op fra Simodalsfjorden. Den sti, der paa dette sted snor gig op ad
det steile fjeld, bestaar paa lange strækninger af smale og bratte stentrapper.
Paa andre steder er der lænet korte træstiger op mod fjeldsiden- for at
lette passagen. Paa et sted er der slaaet jernbolter ind i det stupbratte
svaberg og herover lagt en bro af et par træstammer. Veien er paa mange
steder saa smal og bråt og fjeldsiderne saa steile, at den for folk, der ikke
er svindelfrie, er ubehagelig at gaa. Ad denne sti bærer gaardens folk ikke
alene sine varer, planker, bord, tømmerstokke o. s. v., men der transporteres,
saa utrolig det end kan synes, kreaturer op og ned. Por at faa en ko op
eller ned, kræves der dog 2 å 3 mand med taug og liner. Naar veien skal
passeres ved vintertide eller om vaaren, naar der er issvul, maa der altid
gaa et par mand sammen med økse og taug ganske som ved tindebestigninger.
Et stykke længere ude ved fjorden ligger en sæter, Skaarsæter, der nu
er forladt, fordi veien for 20 å 30 aar siden rasede ud, hvilket gjorde adgangen
for vanskelig for større kreaturer. Nu bruges sæteren kun til beite for sauerne.
Tæt ved gaarden Kjea asen rager der fra den bratte fjeldside op en
sylspids top, der kaldes Jutle. Fjeldspidsen, der ved roden ikke er mere end
nogle faa meter i gjennemsnit, er 20 å 30 meter høi.
Skaar, østre, ved nordsiden af Eidfjord. Skyld 13.02.
Største brug 8.12.
Til denne gaard, der ligger høit oppe paa fjeldskraaningen, plejer man
at vinde varerne op med taug. Dette sker dog kun for bekvemheds Bkyld,
da der gaar god kreaturvei op fra vandet til gaarden.
Hardangervidda.
Her omhandles kun den del af vidda, som hører til Bergens stift.
Den del af det til Bergens stift hørende parti af
Hardangervidda, der ligger øst for Veigdalen og de fjelde, der begrænser
den, er af samme natur, som den del af Vidda, der hører til Kristiania
stift, et bølgeformigt heielandskab. med isolerede koller, jevne,
mildt-skraänénde rygge og vide, aabne, lidet udprægede dalfører. Dog
danner det aller nordHgste _p_arti_.liggL under Hardailgftrjøklftn 6n
undtagelse. Her har fjeldene en mere steil karakter, og dalene
er trangere.
Ogsaa andre steder paa Vidda, navnlig ved dens yderkanter,
kan der findes meget trange skar. Saaledes er Drølstølgjélet, syd
for Bjoreia paa overgangen til Hjelmodalen, bekjendt som et meget
trangt skar.
JTtddstændig.glettekarakt.er har trakterne om Tinhølen og
Langesøen og Bjørnesfjorden, der delvis hører til Bergens stift, delvis
til Kristiania stift. Hele dette j arti danner et umaadeligt bækken,
der begrænses af fjeldene syd for Bjørnesfjorden, Skræken,
Rau-helleren, Holmetjernnuterne, Skaupsjønuten og Stikstunuterne.
Dette bækken staar i nord og syd i forbindelse med
Nord-mandslaagens vide bækken, men er skilt fra dettes midtparti ved en
fjeldryg. Vest for Nordmandslaagen hæver der sig en række af
bratte koller. Hinsides disse antager Vidda en anden karakter.
Den bliver mindre mild, jordbunden bliver mere stenet, bæknerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
