Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
259
Bebyggelsen er navnlig tæt i kirkebygden rundt bunden af
Ulvikfjorden. Her stiger gaardene paa vestsiden af dalen temmelig
høit op over skraaningerne. Neset mellem Ulvikbugten og
Osa-fjorden er forholdsvis lavt og, forsaavidt som det ikke er optaget
af gaardbebyggelse, opfyldt af naaleskog. Der findes ogsaa en del
naaleskog paa bøiderne vest og nord for Ulvikbugten. Forøvrigt
findes der overalt en rig vegetation af birk, lind, løn, ask, alm
og tykstammede eke. Paa skraaningerne vest for Ulvik vokser der
store mængder af kjæmpemæssige, mandshøie rævebjælder (Digitalis).
Selve Osafjorden er langs østkysten og i sit inderste parti
omgivet af meget høie og steile fjelde, der kun paa et par steder
levner en snever kystrand til bebyggelse.
Yed bunden af Osafjorden er der en flad landstrækning med
et par gaarde. Herfra trænger der to overmaade snevre dale ind
imellem fjeldene mod nord og øst, Norddalen og Austdalen. De
er af samme natur som dalene i Eidfjord, men maaske endnu
snevrere og vildere.
I Norddalen er der en enkelt sæter, i Austdalen ingen. Der
vokser i begge dale frodig løvskog af smaatrær. Forøvrigt er
dalene, navnlig Norddalen, der stiger raskt i sit øverste parti,
fyldt med kjæmpemæssig ur. Norddalen fortsætter ovenfor
Osa-sæteren som en for en stor del snefyldt fjelddal nordover mellem
Oseskavlen, Yosseskavlen og Gangdalsbræen under navn af
Kolle-vasdalen.
Fjeldkammen mellem Norddalen og Austdalen har et
sønderrevet udseende med talrige tænder og takker ligesom de
sønd-mørske alper. Yest for Norddalen rager’ Vasfjærens steile
styrtninger i veiret.
I Austdalen skal der findes merkelige jættegryder.
Fjeldpartiet vest for Ulvikfjorden mellem denne fjord og
Gravenfjorden er høit og steilt. Længere mod nord mellem Ulvik
kirkebygd og det sydlige af Gravenvand bliver det lavere. Her
er der en bred dalsænkning, der ikke overstiger 5 å 600
meters høide, hvor der den hele vei findes pladse med vidtstrakte
græsgange og frodige trær. Længere mod nord trænger der fra
bunden af Ulvikfjorden en smuk, skogrig og kuperet dal, Tyssedal,
op mod nordvest. Fire kilometer fra fjorden støder dennne
sammen med det øverste af Espelandsdalen, der trænger op fra det
nordlige af Gravensvand. Her er der tildels flad dalbund. En
kort sidedal gaar fra dette sted op mod øst til Solsivand under
Skaarafjeld. Samtidig bøier Tyssedalen af i nordvestlig retning
som en trang dal omgivet af meget steile, hist og her næsten
lodrette fjelde.
Dalen, der er ubeboet, bevarer stadig sin karakter af en snever
kløft, idet den stiger fra fjeldterrasse til fjeldterrasse, indtil den
gjennem et meget høitliggende, endnu ved midsommertid snefuldt
skar, fører over til Raundalen i Yoss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
