Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Straks ovenfor den eneste sæter, der findes i denne dal,
Tyssedal-sæteren, ligger der et lidet vand. Her skal der efter sagnet en vaar være
skeet en stor ulykke. Isen laa endnu pia vandet, og et brudefølere, der
skulde over fra Raundalen i Voss til Ulvik, lagde veien over denne. Pludselig
gik der et vældigt sneskred fra det lodrette fjeld, der ligger ret over vandet.
Skredet knuste isen, og brudefølget druknede. Det øverste af Raundalen
skal den gang have hørt til Ulvik sogn; men dette ulykkestilfælde skal
have bevirket, at det blev henlagt til Voss, hvortil adgangen ansaaes for
mindre farlig.
Det vidtstrakte fjeldparti, der ligger nord og østfor
Osa-fjorden og ülvikfjorden og grænser mod Voss, Aurland, Hallingdal
og Eidfjord, hører til de. vildeste i Norge, paa alle kanter opfyldt
af trange fjelddale, høie toppe, steile rygge og mægtige snebræer.
Her ligger Hardangerjøklen, Hallingskarvens bræer,
Varge-bræen, Skomaabræen. Oseskavlen, Vosseskavlen, Gangdalsbræen,
Vasfjæren og Skaarafjeld. Forøvrigt er det hele fjeldparti, høider
saavel som dale, saaledes opfyldt med sne til langt ud paa
sommeren, at der mange steder er liden forskjel at se mellem selve
bræerne og de omliggende fjeldpartier. Gaar man saaledes
midtsommers over fra Slondalssæteren, syd for Raundalen, til Osa
mellem Skaarafjeld, Gangdalsbræen og Oseskavlen, er det paa mange
steder vanskeligt at sige, hvad der er bræ og hvad ikke. Alt er
et stort snehav, hvoraf der kun hist og her st kker frem toppe,
fjeldkammer og snebare skarv. Mange af vandene, navnlig mod
grænsen af Sogn, ligger i kolde aar isbelagt hele sommeren. De
elve, der forbinder vandene, er paa mange steder saaledes dækkede
af sne, at man kun kan ane deres løb. Sætre findes saa godt som
ikke paa hele denne strækning; og selv der, hvor jordbunden er
god, bliver der sjelden brugelige beiter, fordi sneen ligger saa
langt ud over sommeren, at græsset ikke faar tilstrækkelig tid
til at vokse.
Tiltrods for den store snemasse, som dynger sig sammen paa disse
fjelde, skal dog de egentlige snebræer, som Oseskavlen og Vosseskavlen,
være i sterk tilbagegang. Ældre folk forsikrer, at disse bræer har forandret
sig saa sterkt i de senere aar, at de vanskelig kjender sig igjen Af
Vosseskavlen sees paa den sydlige side paa en lang strækning kun tomterne af
bræen, idet de hvidskurede klipper viser, hvor den har ligget. Paa
Oseskavlen stikker der overalt skjær og bjergrygge op over snehavet. For 40
aar siden skal der kun have dukket et enkelt skjær frem af skavlen. Denne
tilbagegang synes dog, hvis den virkelig finder sted, kun at være af periodisk
beskaffenhed. Det hændte nemlig tor 30 ä 40 aar siden, en ualmindelig
varm og snebar sommer, at den øverste ryg af Oseskavlen, hvorover veien
fra Osatjorden til Aurlands prestegjæld gaar, blev snebar. Noget lignende var
den gang ikke indtruffet i mands minde. Men paa fjeldet saaes da tydelige
spor af vei. Denne ryg maa altsaa ogsaa i tidligere tider have været snebar,
og veien da gaaet ganske som nu.
Hele Vosseskavlen skal paa sin øverste flade bestaa af fast haard is.
Fra Oseskavlen ser man Vargebræen, Saata, Hallingskarven,
Hardangerjøklen og andre bræer i øst og nordost, Hardangervidda med Haarteigen,
Osafjorden, Kinservikfjeldene og fjorden udenfor Kinservik, Folgefonnen,
Samlenfjord og langt mod sydvest rimeligvis Tysnesøens fjelde. Fra foden
af Oseskavlen gaar der jevnt svaberg nedover til Osastølen ovenfor Osafjorden.
Tvertover dette svaberg gaar der flere lange revner af forskjellig dybde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
