Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED. 261
og bredde, nogle ganske grunde og fyldte med ur, andre meget dybe, enkelte
ganske smale, andre et par meter brede eller mere. Et par steder er der
lagt heller over som broer. Revnerne har en paafaldende lighed med de
revner, som danner sig i bræerne, og det ser nærmest ud, som om det øverste
lag af fjeldet holder paa at sige ud paa grund af sin egen vegt. For ukjendte
folk vilde det være forbundet med den største livsfare at gaa fra Oseskavlen
til Osasæteren, efterat mørket er faldt paa. For 30 aar Biden skal det være
hændt, at en unghest styrtede ned i en af revnerne. Det var umulig at komme
den til hjælp, og dens døde legeme ligger endnu dybt nede i fjeldets indre.
Vest for disse svaberg reiser Vasfj ærens bratte skraaninger sig. Langs
disse gik den gamle driftevei fra Ulvik ind over fjeldet. Man kan med øiet
i hele dens længde følge veien, der skraaner opover den nøgne fjeldside.
Her havde det ogsaa været tanken at lægge bergensbanen, hvis Ulviklinien
var bleven valgt.
Tæt ved Osasæteren ligger et lidet vand i en tragtformet fordybning
Blandt de talrige, høitliggende dale, der findes i det her
omhandlede fjeldparti, kan fremhæves det øverste af Rembisdalselvens
dalføre mellem Rauhaug, Svartranden og Ravneberg, samt
Moldaa-dalen og Ustekveikas dalfører mellem Oseskavlen og
Hardangerjøklen i syd og Skomaahøiderne, Vargebræen, Hallingskarven og
andre bræer mod nord. Her skal Bergensbanen gaa.
Begge de sidstnævnte dale — og navnlig Moldaadalen — er
overmaade vilde og trange.
Paa overgangen mellem Hallingskeiet ved Moldaadalen og Osasæteren
ligger der et skarv, der ser ud som en lerhaug indsprængt med
kampe-stene. Den tilsyneladende lerhaug er imidlertid haardt fjeld.
Hallingskarven, der ligger nord for Ustekveikas dalføre, er en
34 km. lang og meget høi, fordetmeste bræfyldt fjeldryg med steile
styrtninger, hvoraf omtrent 10 km. ligger i Bergens stift, resten i
Buskeruds amt.
Vargebræen, der ligger lige vest for Hallingskarven, er en
høi, isoleret top, der falder steilt af til alle sider. Partiet
nordvest for Hardangerjøklen danner vandskillet mellem Aurland i Sogn,
Hallingdal, Osa og Eidfjord.
Ogsaa det øverste afRaundalelvens dalføre med Opsetstølen
ogSlon-dalsvand hører delvis til Ulvik. De vil blive nærmere omtalt under Voss.
Partiet mellem Osafjord og Eidfjord er omtrent af samme
beskaffenhed som de øvrige fjeldpartier paa denne strækning. Det
er alt omtalt under Eidfjord.
lløideforhold. I fjeldpartiet nord og øst for Osafjorden.
Langevand mellem Osafjorden og Simodalen . 1095 m.
Hardangerjøklen..........1917 „
Saata, nord for Finsedalen.......1515 „
Finselægret i Finsedalen.......1210 „
Vargebræen........................1682 „
Tangevand, nord for Hardangerjøklen . . . 1291 „
Skomaanaaset paa grænsen af Aurland. . . 1628 „
Laaghellervand, syd for Skomaanaaset . . . 1200 „
Storhaugene........................1409 „
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
