Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.TONDALS HEBBED.
265
I nærheden paa gaarden Aaseim er en stue, der skal være 200 aar
gammel.
Vambeira. Skyld 21.14. De-største brug 8.06 og 7.oi.
Spaaneim. Skyld 20. Største brug 8.15.
Her boede paa kong Haakon Haakonssøns tid en mægtig mand ved
navn Agmund, der — s’>m det synes — omkring aar 1217 tog korset, men
valgte en egen vei til det hellige land. Sammen med nordmøringen Andreas
Sjaumæling (Sjymling) og haalogalændingen Helge Bograns^øn drog han med
to skibe til Bjarmeland, hvor han kjøbslog en sommer. Om høsten vendte
Andreas tilbage til Norge, men Agmund og Helge blev liggende i
Dvina-floden. Senere begav Agmund sig til Susdal, hvor han blev vinteren over.
Her spurgte han, at Helge Bogranssøn og hans kamerater, der var bleven
tilbage i Bjarmeland, var bleven dræbt at landets konge. Han drog da til
Holmgaard eller Novgorod, hvorfra han fortsatte veien nedover til det hellige
land. Herfra vendte han don almindelige vei tilbage til fedrelandet. I aaret
1310 nævnes en Thorgeir Peterssøn som bosat her; denne maa have været en
rig og anseet mand. Ligesaa Peter Peterssøn, ridder, og Baard Peterssøn,
ridder og gulathingslagmand og senere fehirde i Nidaros, † efter 1334.
Efter sagnet skal her have staaet et nonnekloster. Dette kan dog ikke
forholde sig saa. Umuligt er det dog ikke, at gaarden i senere tid kan have
tilhørt Konneseter i Bergen, og at der har staaet et hospits her; men ogsaa
herom fattes enhver oplysning. Her findes et par gamle svære kjældere.
Vestreim. Skyld 15.85. De to største brug 7.99 og 7.03.
Hjeltnes, paa østsiden af Ulvikfjorden ligeoverfor kirken,
ét brug IO.47.
Her- boede i slutningen af forrige aarhundrede Kristofer Sjurdssøn
Hjeltnes. Kristofer, der nedstammede fra presten Thure Hanssøn Smiths
datter Brynhilda, gik i spidsen med træplantmnger, biavl og potétesdyrkning,
hvis udbredelse der i egnen skyldtes ham. Han blev paa grund af sine
fortjenester heraf optagen som medlem af det danske landhusholdningsselskab.
I 1768 blev tøan af kong Kristian VII. benaadet med et ærestegn — en
kro-ningsmedalje af sølv. Han’ viste ogsaa en elter forholdene storartet
gavmildhed. Saaledes stiftede han i 1783 to smaa korrimagasiner for Kinservik
og Graven. Et bevis paa den agtelse, han nød hos sin samtid, har man
deri, at digteren Jens Zetlitz 1795 dedicerede ham første oplag af sin bog
»Sange for den norske bondestand«. Kristofer Hjeltnes døde i begyndelsen
af det 19de aarhundrede (1801 eller 1802).
Oppeim. Skyld 28.85. Største brug 8.47.
Saavel paa Oppeim som paa mange af de andre gaarde rundt
Ulvik-bugten er der gravfelter. Enkelte af røserne har en betydelig størrelse.
Ljone. Skyld 27.33. Største brug 4.79.
Hakestad, øvre. Skyld 36.32. Største brug 7.10. Delvis
leilændingsgods under Rosendal.
Lekve, nedre og øvre. Skyld 34.50. De to største brug
IO.45 og 7.05.
Gaarden skal være udsat for elvebrud.
Ulvik prestegaard. Skyld 4.48, bruges alt af presten.
Torblaa. Skyld 25. De to største brug 3.19 hver.
Øidven. Skyld 20.eo. De to største brug 5.02 og 5.oo.
Leilændingsgods under Rosendal.
Haaeim ved Osafjorden. Skyld 23.21. Største brug 6.71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
