Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Her findes ogsaa gravhauge. En uhyre stor haug, 60 skridt lang og
15 m. høi, ser ud som en gravhaug; men kan paa grund af sin størrelse
neppe være det.
Osa. Skyld 20.88. Største brug 6.59.
Fra et af husene i Osa kunde man ifølge ugebladet Hermoder no. 19
for 1824 gjennem ljoren i taget se en af fjeldtopperne.
Saavel ved gaarden Osa som i Austdalen og Norddalen findes der
kuldehuller. Omtrent 100 m. fra et af kuldehullerne i nærheden af gaarden
Osa findes der et varmehul. Det ligger oppe i fjeldet antagelig omkring 50
m. høiere end k ’ldehullet. Det omtales allerede i det ovennævnte numer af
Hermoder, og det heder, at varmen er saa stor, at et menneske vil kunne
opholde sig der nøgen saavel sommer som vinter. Det skal være bleven
opdaget for ontrent 100 aar siden af en bonde, der tilfældigvis kom forbi
hullet og kjendte en varm luftstrøm komme ud af aabningen. En
tempera-turmaaling som i vinterens løb paa min anmoding blev sat i verk af hoteleier
Lindebrække, og som blev udført af to gaardbrug.’re i Osa, Elling Larsen og
J ’hannes Ellingsen, gav som resultat +11 grader Reaumur (henved 15 gr.
Celsius) inde i hulen, medens kulden samtidig var 7 grader R. (henved 9
gr. C.) udenfor. Der var altsaa den nævnte vinterdag en forskjel paa
omkring 23 gr. Celsius mellem temperaturen inde i hullet og udenfor. Hullet
er omtrent mandshøit og ikke dybt. Hullet er, saavidt jeg ved, ikke
undersøgt af nogen videnskabsmand, og nogen rimelig forklaringsgrund til, at
temperaturen er saa høi inde i denne hule, har jeg ikke hørt.
Lige ved kuldehullerne, altsaa ogsaa omtrent 100 m nedenfor
varmehullet og 50 m. over havet, ligger et tjern, der kaldes Snlskinstjernet. Under
almindelige forhold er dette tjern tørt og bestaar da kun af en almindelig
græs-bevokset.. skålformet fordybning i jorden med et gjennemsnit af 10 ä 20 m.
og en dybde af D/2 ä 2 m. Under visse omstændigheder fyldes imidlertid
d-nne fordybnmg m«d vand, og der kan da i nogle dage strømme ud af det
s ialedes dannede tjern en temmelig stor bæk, hvilket, viser, at det faar stadig
tilløb. Tjernet fyldes pludselig uden foregaaende varsel, og det hænder, at
folk, som befinder sig nede i den lille fordybning, først bliver opmerksom
paa fyldingen ved at de føier, at de bliver vaade paa benene. .Vandet
kommer da vældende frem af den svære ur, der ligger under fjeldets fod paa
tjernets østside. Vandets tilsynekomst er uregelmæssig. Der kan være tider,
da tjernet hele aaret rundt er tørt. Til andre tider kan tjernet fyldes hyppig.
Da jeg ifjor sommer (1894) var paa stedet sidst i juli, var tjernet tørt, men
samme vaar havde det været fuldt. I marts iaar (1895) var det fuldt og
bækken strømmede rigelig. Fænomenet er ikke knyttet til bestemte
aars-tider. Tjernet kan fylde sig saavel sommer som vinter. Heller ikke
nedbøren har nogen indflydelse. Tjernet kan være tørt uagtet vedholdende
regnveir, og det kan fylde sig i varmt solskinsveir, kanske hyppigst da, og
det er ogsaa denne ejendommelighed ved tjernet, der har skaflet det navnet
Solskinstjnmet. Pulk paa gaarden tror dog at have gjort den iagttagelse, at
tjernet hyppigst fyldes, naar der efter længere tids nedbør intræder varmt
og tørt veir. At tjernet fyldes, skal ogsaa tyde paa, at der vil blive længere
tids godt veir. Efter lang tids tørke skal det aldrig hænde, at tjernet fyldes.
D- t vand, der kommer frem fra uren og fylder tjernet, skal være koldt,
men have den samme temperatur sommer som vinter. Naar Solskinstjernet
har fyldt sig om vinteren, fryser det heller aldrig, men forsvinder sædvanlig
gjennem jorden efter et par dages forløb uden at efterlade noget slags
isdække. Den sne, der maatte findes paa tjernets bund ved vandets
frembrud, tør op efter faa timers forløb. Solskiiistjernets tilsynekomst eller
forsvinden synes ikke at staa i nogensomhelst forbindelse med vandmængden i
den nærliggendrt elv. I marts iaar, da tjernet var overfyldt, var elvene
næsten tomme En af de i nærheden værende kuldehuller ligger saa tæt
ved Solskinstjernet, at det er vanskelig at komme hen til hullet, naar tjernet
er fuldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
