Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILVIK HERRED 267
I lige linie fra Solskinstjernet og ned til elven er der et opkomme, der
sender sit vand ud i elven. Ovenfor dette opkomme fryser elven som andre
elve; men fra det sted, hvor opkommet har blandet sit vand med elvens og
ned til dens udløb i fjorden, fryser den aldrig. Kun rundt fremstikkende
stene kan der i kolde vmtere lægtre sig en del is.
En af de første, der henledede opmæ-ksomheden paa fænomenerne i
Osafjorden var presten Hertzberg i Ullensvang. Varmen i hullet er
behagelig, siger Hertzberg, og ikke saa trykkende som almindelig sommervarme.
Om Solskinstjernet fortæller han, at det i sommeren 1823 regnede
meget, uden at tjernet viste sig. Først om høsten, da veiret begyndte at
blive godt, kom det frem. Omtrent 2 mil fra gaarden Osa skal der i fjeldet
findes revner, hvori bække forsvinder. Han sætter dette fænomen i
forbindelse med Solskinstjernet og det nærliggende opkomme. Han omtaler
for-øvrigt fænomenerne vidtløftig i Migazin for naturvidenskaberne, 7de bind.
Omtrent 10 km. nordost for Osa gaard er der en halv snes jættegryder,
der ligger omtrent 800 m. over havet. Deres dybde er fra 4 til 9 meter og
gjennemsnittet fra 2 til 7 meter. De ligger paa et nes, der springer frem
mellem to elve, omtrent 30 m. fra hver af dem. Elvene gaar nu i render,
der ligger omtrent 20 m. lavere end jættegryderne.
I Norddalen, 3 å 4 km. ovenfor Osa, findes der et par jernkilder.
Sygnestveit. Skyld 6.29. De to største brug 2.98 hver.
I den nærliggende ur findes en temmelig stor hule, der kaldes
Sygnes-tveitkirken. Hulen er stor nok til at rumme 30 å 40 mennesker. Dens indre
har en vis lighed med en kirke. I baggrunden er der et mindre rum, der
svarer til koret i en kirke, og paa den ene side ved udgangen af dette er
der en forhøining, hvorpaa der ligger en større sten, der kaldes prækestolen.
Kirkens tag er hvælvet. Der kommer lys ikke alene gjennem indgangen,
der er ganske snever, men ogsaa gjennem et hul i taget. Der er ogsaa et
par mindre grotter, der svarer til sakristier. Fra en af disse er der udgang
1 det frie.
Fornlevninger.
Følgende antal af oldfund er gjort i herredet:
Fra stenalderen.....4
„ broncealderen . , . . 1
„ ældre jernalder .... 3
„ yngre do.....25
Fra stenalderen og ældre jernalder er fundene ikke mange,
hvorimod der er mange fund fra vikingetiden. Paa gaarden Sysen
blev der i begyndelsen af aarhundredet fundet en sværdknap af
guld fra yngre jernalder. Paa Vambeim blev der i 1847 i en
gravhaug fundet vaaben og smykker, der var ualmindelig smukt
udarbeidede i keltisk stil. Fundet var fra yngre jernalder. I 1890
blev der fundet en samling af økser, ligeledes fra yngre jernalder,
paa gaarden Skeie. Fundet var ikke et gravfund; men økserne
var nedlagt for at gjemmes. Det fund, der er gjort fra
broncealderen, er et sværd, der i 1820 blev fundet i en bjergkløft.
Fundet er forsaavidt merkeligt, som klingen har en egen form,
som ikke ligner formen paa de andre sværdklinger i norden, men
derimod minder om gamle sværd fra Ungarn, Sehweitz og det
østlige Frankrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
