Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
i Krosdalen. Herfra gaar der en daarlig sætervei forbi sætrene
Sjausæter og Botnvand til Vikebygd i Ullensvang.
2) Mellem et par af gaardene syd for Samlehovden gaar der
bygdevei.
8) Mellem indre Kvalvik og indre Alsaaker gaar der
bygdevei.
4) Langs kysten af Herandsbygden paa vestsiden af
fjorden gaar der omtrent fire km. bygdevei.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør
5 skyldmark eller mere og som altsaa skulde have en salgsværdi af 7500 kr.
eller derover.
Jondal.
(Hed fordum Jönadals sokn. Den nordligste del af østsiden kaldtes i
14de og 15de aarhundrede Samlanda herred.
Jondal kirke er en trækirke opført i 1888. Antallet af
sidde-pladse kjendes ikke. Den forrige kirke var en trækirke med 468
siddepladse, opført i 1725. Den var uden taarn og med bibelske
billeder rundt væggene. Den ældste kirke var en stavekirke opført
før 1306 og nedrevet i 1725. I den nuværende kirke er ophængt
de gamle klokker, der har hængt baade i den forrige kirke og den
ældste kirke. Af indskrifterne paa den største klokke fremgaar
det, at denne skriver sig fra den sidste halvdel af det 13de
aarhundrede. Ogsaa den anden klokke antages at være fra denne tid.
En del andre gjenstande fra den gamle kirke, blandt andet et
krucifiks, en lysekrone, et par processionsstave og en kirkedør med rigt
jernbeslag, er af menigheden foræret til Bergens musæum. Da den
ældste kirke i 1725 blev nedrevet, maa den have været meget
forfalden. I en indberetning af 1722 heder det saaledes (cfr.
aarsberetningen for norske oldtidsmindesmerkers bevaring 1888
pag. 23): „En ældgammel og i bund og grund forraadnet
stavekirke, hvorudi tjenesten med allerstørste livsfare forrettes og især,
naar det blæser haardt." I 1665 blev kirken besigtiget, og der
blev da afgivet den erklæring, at kirken maatte have et nyt
spaan-tag paa nordre side, hvortil kunde medgaa 6000 ekespaan, eftersom
ingen huggen bord der kan faaes uden stor bekostning. Der maa
altsaa paa denne tid have været stor mangel paa skog i Jondal
og omliggende trakter. I kaldsbogen stod der ifølge biskop
Neumann, at indvaanerne i Jondal dræbte den første eller en af de
første lutherske prester, fordi han vilde forandre den katolske
gudstjeneste. I en ligsten udenfor kirken er der flere dybe huller.
Sagnet har sat disse i forbindelse med prestens drab, og det heder,
at hullerne er tærede af hans blod.
Paa terrassen i nærheden af Jondal kirke er der store gravfelter.
Ogsaa i Herandsbygden, syd for Samlehovden, er der gravfelter. Paa
strækningen mellem disse to steder findes der derimod kun et par hauge. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
