Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JONDALS HERRED,
281
Eaa kyststrækningen syd for Jondals kirke er der faa hange. Paa Thorsnes
ar der dog været nogle. I Krosdalen og Samledalen har man ikke fundet
nogen sikker gravhaug. Paa gaarden Underhaugen i nærheden af kirken blev
i 1848 nedrevet en gammel bygning, der skal have baaret aarstallet 1543 paa
en af bjelkerne. Et par røgstuer, der fandtes her, dog vel neppe den før
nævnte, er nu flyttet over til hotellet paa Vikingnes paa den anden side
af fjorden.
Gaarde fra nord mod syd. Paa østsiden af fjorden.
Samland ved Herandsbugten. Skyld 22.70. Største brug 4.14.
I nærheden stikker det høie, isolerede fjeld Samlehovden ud i søen. I
dette fjeld skal findes en dyb hule, kaldet tjuvehullet.
Traa, øvre og nedre, Skyld 12.89. Største brug ö.so.
Svaasand. Skyld 21.70. De tre største brug 5.44 hver.
Yik. Skyld 8.86. Største brug 4.43.
Her var der i begyndelsen af aarhundredet en meget stor røgBtue med
to ildsteder, hvor 2 å 3 familier boede sammen.
Brattebø i Krosdalen. Skyld II.49. Største brug 5.56.
Handegaard. Skyld 13.64- Største brug 5.43.
Espeland. Skyld IO.03. Største brug 5.02.
Thorsnes. Skyld 26.79. De to største brug 9.os og 8.so.
Gaarden synes allerede i det 15de aarhundrede at have tilhørt familien
Galtung. Med sikkerhed vides dette at have været tilfældet i det 17de
aarhundrede, da den tilhørte Lauritz Galtung, der i sin tid havde været foged
paa Halsnø kloster og var gift med Lisbet Ottesdatter Orning, en
datterdatters datter af Kristofer Throndssøn Bustung. Efter Lauritz Galtungs død
1659 gik den over til sønnen af samme navn. Denne blev omkring 1640
kaptein i den danske marine, men maatte 1643 flygte, efterat han i en duel
havde dræbt en anden søkaptein Axel Mouat, der var hans nære frænde.
I det følgende aar vendte han tilbage under leide, men blev nu taget
tilfange af svenskerne, sandsynligvis i Skaane, hvor han ved sit giftermaal med
Clare Gere (død 1647) var kommen i besiddelse af Bjørnstrup gods. Først
i april 1645 slåp han løs af fangenskabet, hvorpaa han gjenoptog sin tjeneste
ved flaaden. Lauritz Galtung havde ord for at være en af marinens bedste
kapteiner og forfarneste sømænd. 1653 havde han som admiral kommando
over en mindre eskadre, der skulde gjøre jagt paa engelske kapere, som
krydsede i Nordsøen. 1657 havde han en lignende kommando i Østersøen.
Yed Fredrik III.s hylding i Kristiania, august 1648, fik han stadfæstelse
paa sit adelskab. 1658 forlenedes han med Lister lehn, men sees dog hyppig
at have været bosat paa sin sædegaard. Han døde 1661 overlevet af Bin
anden hustru Barbara Grabow. Galtungsgodset, der ved admiralens død
bestod af 12 gaarde med 21 opsiddere, gik nu over til sønnen Johan, der i
sin ungdom var page ved hoffet, siden kavalleriofficer. Denne holdt det
nogenlunde samlet; derimod blev flere af de til familiegodset hørende gaarde
frasolgt af dennes søn Lars, der endnu levede 1748. Thorsnes gaard har
indtil den nyeste tid været i Lars Johannessøn Galtungs efterslegts eie. Den
er dog nu gaaet ud af familien.
Biskop Neumann, der i 1825 besøgte Thorsnes, fortæller, at man da var
ifærd med at nedrive de gamle bygninger med låve og mørke værelser, der
var prydede med moralske vers paa alle loftsbjelker, arabesker paa væggene og
navne og vaabener paa de smaa, i bly indfattede ruder. AarBtallet 1635, der
findes paa tre af ruderne, viser, at bygningen var opført i dette aar. Det
var dengang hyppig skik, at venner og slegtninge ved en saadan leilighed
forærede malede ruder med givernes navne og vaaben og andre figurer.
Blandt navne og vaaben findes Orningernes, Karen Mouats og Juelernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
