- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
282

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

Disse ruder blev atter indsatte i den nye bygning, der blev opført i biskop
Neumanns tid; men denne er nu nedtaget. Enkelte af ruderne var endnu i
1888 i familiens besiddelse. Et drikkehorn, en sølvkande, en kaarde og andre
gjenstande, bl. a. tre familieportrætter af Lauritz Galtung i fuld uniform med
gyldne Bporer, hans hustru Barbara Grabow og hans fem børn, hvoraf den
ældste søn er klædt som faderen med kaarde, stok og hat med fjære, og
den yngste i lyseblaa dragt og hue med guldtresser, eksisterer endnu. Af
de gamle bygninger findes nu kun tilbage et fjøs med 1 meter tykke mure.

Ved Thorsnes er en stor jættegryde paa 1 ä iy2 m. i gjennemsnit.

Vest for fjorden.

Berge, indre. Skyld 14.99. To brug 7.73 og 7.26.

Tørviken. Skyld 23.75. Største brug 4.30.

Tveit. Skyld 6.20. To brug 3.13 hver.

Her stod der for nogle aar siden en gammel birk, som man ofrede til
om juleaften.

Augestad. Skyld 26.99. Største brug 5.69.

Paa denne gaard og de søndenfor liggende gaarde er der fiere svære
røser. De pleier her at ligge paa fjeldknatter, men aldrig to paa samme
høide. Her stod en 6 m. høi bautasten, der nu ligger i en bro, som fører
over Tørvikvandets afløb.

Paa denne gaard stod endnu i 1885 7 røgstuer; men nu er de
sandsynligvis samtlige nedrevne. Den ene, der var af svært tømmer, bar
aarg-tallet 1726. Forøvrigt er der i herredet adskillige forhenværende røgstuer,
der nu er omgjort. Særdeles gamle er de dog neppe.

Eide. Skyld 12.98. Største brug 6.51.

Fornlevninger.

I Jondal er der gjort følgende antal oldfund:

Fra stenalderen.....0

„ broncealderen .... 0
„ ældre jernalder .... 8
„ yngre do.....8

Fra ældre jernalder er der gjort forholdsvis mange fund.
Forøvrigt er fundene i dette herred ikke talrige. Enkelte fund af
særlig interesse er gjort. Saaledes fandt man i en gravhaug paa
gaarden Tørviken i 1880 og 1883 to stene med runeindskrift fra
ældre jernalders tid. Den stenart, hvoraf runestenene bestaar, skal
ikke findes der i dalen. Paa Augestad fandtes der i 1840 en
fingerring af guld fra yngre jernalder. Paa Bakke i
Herands-bygden blev der i 1887 fundet to sværd og knappen til et tredie
i en og samme gravhaug. De to sværde var damascerede, og hjalter
og knap var rigt forsiret med slyngninger af sølv; dette fund er
ligeledes fra vikingetiden. I en anden haug i nærheden skal der
være fundet en spiralring af guld. Paa gaarden Tveits grund
ogsaa i Herandsbygden fandt en kone i en potetesager en aaben
guldring, som imidlertid ikke kom til musæet, men blev solgt i
Bergen for 12 kr. Fra hvilken tidsalder de to sidste fund er,
kan ikke siges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free