Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
SØNDBE BERGENHUS AMT.
Voss.
(Skreves i middelalderen Fors. Sognet kaldtes Vangs sökn).
Vangen kirke er en stenkirke med 750 siddepladse. Den
er opført mellem 1270—1277. Den var fordum indviet til Michael
og hed Vangs Michaels kirke å Vørs. I kirken findes en sølvkalk
prydet med forsiringer. Den bærer en latinsk indskrift, der i
oversættelse lyder saa: „Aar 1501 paa den hellige martyr Gregorii
dag (28de april) lod "jeg broder Nicolaus Johannessøn denne
kalk gjøre."
I et brev fra 1271 takker kong Magnus Lagabøter menigheden paa
Voss, fordi den efter hans faders raad havde bestemt sig til at opføre en kirke
af sten, som da allerede var paabegyndt, istedet for den forrige træbygning.
Kirken skal være indviet af biskop Askatin paa Urbani dag den 25de mai,
som endnu i forrige aarhundrede kaldtes vosseraes kirkemesse.
I gulvet ved siden af alteret er en luge, hvorunder en trappe fører ned
til en kjælder. Her skal den sidste katholske biskop i Bergen, Olaf
Thor-kildssøn, have holdt sig skjult nogen tid for sine forfølgere.
Efter hvad Haukenes fortæller, blev vaabenøvelserne i 1825 i nogen tid
afholdt i kirken. Der laa nemlig endnu saameget sne paa marken, at man
ikke kunde eksercere ude.
Et par hundrede skridt fra kirken paa en forhøining kaldet Uttraaen
staar et V/2 m. høit stenkors. (Det stod der i alle fald i 1870). Et lignende
kors skal have staaet paa en anden nærliggende haug, Strengerhaugen.
Ved kirken ligger Vossevangen. Det er et landsbymæssigt
bebygget strøg, med ordentlige gader, mange butiker og flere store
hoteller. Et af dem, Fleischers hotel, hører blandt de største lands-’
hoteller i Norge. Der er paa enkelte steder brolagte fortog foran
husene, og ligesaa foran kirken. Stedet har 133 huse og 998
indbyggere.
Gaarde nord og vest for Vossevandet og Lønevandet
fra sydvest til nordost.
Eide. Skyld 19.30. Største brug 11.82.
Bergslien. Skyld I.02, ét brug.
Her levede i den første halvdel af aarhundredet Lars Bergerssøn Bergslien ,
der var gift med Odd Gjelles søster Kirsti Knutsdatter, som i flere
henseender var i besiddelse af de kunstneriske anlæg, som laa til hendes slegt.
Af eeteparrets børn har sønnerne Knut og Brynjulf vundet et anseet navn,
den første som portræt- og genremaler, den anden som billedhugger. Ogsaa
sønnesønnen Nils Bergslien, der er bosat i Eidfjord, er en begavet kunstner,
som har leveret fortrinlige tegninger, navnlig i den humoristiske genre.
Gjerstad i Dyrvedalen. Skyld 29.19. De to største brug
7.37 hver.
Birkje. Skyld 10.62. Største brug 5.26.
Denne gaard blev i 1293 indløst ved odel af Odd og Holrod paa
Rogn og Ringeim fra den midlertidige eier Einar Pining. Denne Einar
Pining er sandsynligvis den samme som den Einar Pining, der omtales 7
aar senere i forbindelse med Buagaarden i Bergen. Denne Pining har,
saavidt man kan se, været af norsk adel, og familien har hørt hjemme paa
vestlandet og rimeligvis nærmest paa Voss. Til samme familie hører vist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
