- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
303

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VOSS HERRED. 9

nok ogsaa den Didrik Pining, der spillede en rolle i Kristian den 1stes og
kong Hans’s regjeringstid, og som af historikere fra hin tidsperiode omtales
som en ypperlig sømand og en vældig fribytter.

Om hans liv ved man forresten lidet. I 1478, under Kristian den 1ste,
var han lensherre paa Island. Han havde imidlertid forladt øen i 1481, og
drev rimeligvis kaperhaandverket mod englænderne, som den gang stod paa en
fiendtlig fod med den dansk-norske konge. Da senerehen et sødskendebarn af
Kristian den lstes efterfølger kong Hans, junker Jakob, der var bleven fordrevet
fra sit rige, Delmenhorst i Nordtyskland, af biskopen af Miinster, i den
anled-•ning begyndte en feide mod biskopens venner, hansestæderne, trængte han
hjælp af en erfaren søkriger og søgte og fik ogsaa bistand af Didrik Pining
og en forhenværende borger i Lüneburg, Zander Hoboden. Pining
indskrænkede sig imidlertid under den feide, som nu opstod, ikke til at plyndre
hansestædernes skibe. Han kaprede ogsaa 3 spanske eller portugisiske skibe under
den engelske kyst; men hans eget skib var saa sterkt medtaget, at det kom
ind i Elbemundingen uden master. Hansestæderne klagede meget over de
plyndringer, de havde været udsat for, og lod samtidig fra prækestolene
oplæse forbud mod at kjøbe noget af Didriks kapergods.

Da kong Hans i aar 1487 drog til Gotland for at lade sig hylde, fulgte
Didrik med som øverstbefalende over flaaden og maa altsaa have indtaget
en anseet stilling. Imidlertid opstod der straks efter stridigheder mellem
kongen af Danmark og Norge og hollænderne, og i denne maa Didrik Pming
vistnok være gaaet meget voldsomt frem; thi det forlig, som en tid efter
blev sluttet mellem kongen og hollænderne, kom ikke til at omfatte ham.

I 1489 var Didrik Pining med blandf en del norske adelsmænd, som i
Kjøbenhavn hyldede Kristian den 2den som Norges riges arving. Aaret efter
opholdt han sig i Bergen, hvor han sammen med andre norske adelsmænd
var med i afgjørelsen af et stort arveskifte, hvori Norges fornemste ætter
var interesserede. Senere blev han atter lensherre paa Island, og fik
samtidig Vardøhus i forlening. Om hans senere skjæbne vjdes intet. Det synes
dog, som om han er død paa en voldsom maade. I alle fald siger
historieskriveren Olaus Magnus, der skrev omtrent 50 aar senere, at > Pining (og
hans kamerat Pothorst) formedelst sit sørøveri ved de nordiske kongers
meget strenge anordning blev udelukkede fra alt menneskeligt samkvem, og
erklærede for fredløse formedelst deres yderst voldsomme røverier, og mange
grusomme handlinger mod alle seilere, som de kunde faa fat paa, enten nær
eller fjern e Han maa altsaa rimeligvis være bleven erklæret for fredløs. (Om
Didrik Pining findes en afhandling af prof. L. Daae i Hist. tidsskrift 2 R III),

Lydve. Skyld 13.56. Største brug 6.02-

Her omtales i aarsberetningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring
for 1880 en meget gammel stue, der dog antages for at være yngre end den
nedenfor under Finne omtalte. Den staar vistnok endnu.

Finne. Skyld 12.63. Største brug 6.04.

Paa Finne findes en ældgammel stue, der maa være opført før 1250.
Den havde to stokverk, og i det øverste stokverk var en sal, der antagelig
har været brugt som gjæstebudssal. Den var, efter biskop Neumann, 13 m.
lang og 6 m. bred med smukt udarbeidede portaler. Denne anden etage
var af stav, og skal være den eneste verdslige bygning i Norge, med hvilken
dette er tilfældet. Bygningen blev i 1891 indkjøbt med bidrag af foreningen
for norske fortidsmindesmerkers bevaring og dennes filialafdeling i Bergen,
stamhusbesidder Hoff-Kosencrone og en del andre privatmænd. Den blev
nedrevet, da den var meget forfalden, men er nu opført fra nyt af, ganske
som den var før. Et par gjenstande, der havde staaet i bygningen i lang
tid, blandt andet et bord af en eneste planke, er bleven indkjøbt af Bergens
musæum.

Der skal ogsaa her staa, eller stod i 1880, en gammel røgstue, hvor dog
røgovnen var forsvunden. Af saadanne stuer findes der flere paa Voss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free