Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
SØNDBE BERGENHUS AMT.
I begyndelsen af det 14de aarhundrede tilhørte gaarden Peter Bonde,
der som vaabenmerke førte en løbende hjort. Derefter eiedes den af hans
sønner, og da disse døde børnløse, af en slegtning, Eirik Erlendssøn Bokke.
Efter denne kom godset først til en Ingebjørg, med hvem han havde havt
et uegte barn, og saa til Ingebjørgs datter af første egteskab, Elin
Vilhjalms-datter, der før 1364 var bleven gift med Botolf Eindriaessøn. Denne, der var
gift for anden gang med Aasa Haavardsdatter af Rogn, efterlod eiendommen,
der imidlertid var bleven meget forøget, til sønnerne af andet egteskab,
Haavard og Odd. Odd døde først, men efterlod en datter Magnhild.
Haavard, der var gift med Jarthrud Jakobsdatter Rømer, døde nogen tid efter,
og hans enke giftede sig nu med den svenske væbner Magnus Hogenskild, der
allerede fra 1447 eller maaske tidligere havde været bosat paa Pinnen, I 1462
drog imidlertid denne til Sverige, og godset gik dermed over til den
ovennævnte Magnhild Qddsdatter, der imidlertid var bleven gift med hr. All
Knutssøn, som hørte til den svenske slegt Tre roser. Denne havde dog opholdt
sig i Norge næsten hele sin tid, og var i 1454 bleven forlenet med Solør.
Ved Alf Knutssøns død gik Finnen gods over til sønnen hr. Knut Alfssøn.
Da denne i de første aar af det 16de aarhundrede sluttede sig til svenskernes
opstand mod kong Hans af Danmark, var opsidderne paa Finnengodset, som
tidligere fortalt, ogsaa med i denne reisning, som først blev bilagt efter
hertug Kristierns komme til Norge 1503. Hr. Knut Alfssøn var allerede den
18de august 1502 bleven myrdet af sin uven Henrik Krumedike ombord paa
dennes skib udenfor Akershus, efterat der under leide var bleven aabnet
underhandlinger.
Finnen gik derpaa i arv til Alf Knutssøns datter Bodil, der var gift med
Fader Nilssøn Sparre til Hjulstad i Sødermanland. Deres barn, Gyrvhild
Fadersdatter, var tre gange gift, men efterlod kun ét barn, en søn, der døde
ung. Fru Gyrvhild, som maaske eiede det største jordegods, der nogensinde
har været samlet paa én haand i Norge, skjænkede i 1582 dette, deriblandt
altsaa ogsaa Finnen.gaard til kongen, da hun ingen frænder havde i Norge
og ikke vilde, at hendes eiendomme skulde tilfalde hendes svenske
næstsøskendebarn hr. Thure Jønsøns børn. Hun døde i 1605 henved 90 aar
gammel paa Byring kloster i Skaane, som hun havde faaet i forlening af
den danske konge. Med andet jordegods blev Finnen i 1648 af kongen
overdraget statholderen Hannibal Sehested, men faldt allerede 1651, aa denne
styrtedes, tilbage til kronen. Ved skjøde af 14de august 1657 solgtes det til
Gabriel Marselius og udgjorde da en samlet skyld af 369’/2 tønde hartkorn.
Af Gabriel Marselius’s søn, den yngre Gabriel Marselius, solgtes det paa
faa faderens vegne lste mai 1664 til Anders Nielsen, skriver ved Øresunds
toldkammer, og Cort Heinrich Marcher.
Mølster. Skyld 16.12. Største brug 8.28.
Her stod i 1880 en gammel forhenværende røgstue af svært tømmer,
der bærer aarstallet 1735.
Prestegaarden. Skyld 18.28, Det største brug 13.21, bruges
af presten.
I 1703 var Ludvig Holberg som ung student huslærer hos presten paa
Voss, Kristen Nilssøn Weinwich. Han maatte ogsaa paatage sig at præke, naar
presten var forhindret. Han blev, fortæller han, anseet som en stor prædikant
af bønderne; men da han pryglede prestens yngste søn grundig, fik han afsked
som skolelærer og vendte tilbage til Bergen. Paa prestegaarden ved man
endnu at paavise det af Holberg beboede værelse, ligesom »Holbergfuruen«
og »Holbergpladsen« — en prægtig, efter sagnet af ham plantet, furu og
dens omraade — minder om ham.
E ogne. Skyld 16,s2. Største brug 7.04.
Her stod ogsaa indtil for nogle aar siden en gammel smukt forsiret og
udskaaret stue af stenhaardt tømmer. Biskop Neumann har beskrevet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
