Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
SØNDBE BERGENHUS AMT.
et enkelt sted, hvor der endnu staar et stykke af muren med et
buevindu. Stenene i de gamle mure blev i sin tid benyttet til
andre bygninger. Saaledes fik Erik Rosenkrants i 1560 paalæg om
at nedtage de huse paa Lysekloster, som ikke stod til at redde,
og benytte stenene og tømmeret paa slottet ved Bergenhus. I 1577
blev der paalagt høvedsmanden paa Bergenhus, Hans Pedersøn, at
føre en hel hob huggen sten, som laa der, hvor klosteret havde
staaet, ned til Kronborg. Ogsaa i 1643 blev der taget stene fra
Lysekloster og ført ned til Kjøbenhavn; men endnu i 1715 var der
dog saa meget igjen af klosterets mure, at folk, ifølge Jonas Ramus,
boede deri. Flere stenkister med dele af skeletter er fundet
i klosteret. Flere gravstene og andre sager er forærede til
Bergens musæum; andre gjenstande opbevares i klosterruinerne, der
er beskyttet ved et hegn med laasfærdig port. Klosteret har havt
megen lighed med Hovedøens kloster. Mest lighed har det dog
havt med Fountains abbedi i Yorkshire i England. Det ser endog
ud til at have været nøiagtig bygget efter dette.* (Se nedenfor
under historie). Det har været prægtig udstyret med glaserede
gulvfliser og vakkert forarbeidede kapitæler. Klosteret har havt et
betydeligt omfang, alene kirken er 42 m. lang og 11 m. bred.
Til bygningen har man anvendt en mængde klæbersten, der er
taget fra et brud, der ligger nordost for klosteret. Af stenene fra
dette brud gjorde bønderne sig endnu i slutningen af 16de
aarhundrede kogekar. Nu findes der ikke mere brugbar klæbersten
i bruddet.
At brødrene har levet godt synes at fremgaa af de mange
levninger af maaltider, som findes dels indenfor, dels udenfor
klosterets mure: østersskaller, ben af faar, svin, kjør og hjorte.
En del af Lyseklosters skoge blev i 1871 kjøbt af staten.
Lysekloster grundlagdes den 10de juli 1146 som »datter« af abbediet
Fountains ved York, der var stiftet 1132. Det var det ældste
cistercienserkloster i Norge, var indviet til jomfru Maria og benævnes i latinske
dokumenter Coenobium V allis lucidæ. Om dets stiftelse heder det, at den
bergenske biskop Sigurd under et ophold i England 1146 havde lært
cistercienserordenen og klostret i Fountains at kjende, og at han fandt sig saa tiltalt af
denne institution, at han ønskede at oprette en lignende stiftelse i sit
hjemland. Han medtog da fra Fountains 13 munke som stamme for det nye
kloster. Deres formand var en nordmand ved navn Runulf, der i 1132 havde
været med at stifte Fountains kloster. Til den nye stiftelse paa Lyse
skjænkede biskop Sigurd en stor del af sin fædrenearv. Gaarden Ljfse antages at
have været hans ættegaard. Klostret stod under tilsyn af sin »moder« i
Fountains, indtil det i aaret 1213 paa et i Citeaux afholdt generalkapitel
blev henlagt under Alvastra kloster i Sverige som dets »datter«. Ved
reformationstiden stod alle de norske cistercienserklostre under tilsyn af
abbeden i Sorø.
Til trods for at baandet mellem Lyse og moderklosteret saaledes løstes,
vedblev klosteret fremefter tiderne dog at staa i handelsforbindelse med
England. Saaledes befalede kong Johan vea brev af 30te august 1212 sine fogder
* I hin tid var ek saa udbredt i det sydvestlige Norge, at man endog i
England byggede af norsk ek. Korstole i Winchester kathedral i
England er saaledes, ifølge regnskaberne, i 1298 arbeidede af norsk ek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
