Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OS HERRED.
349
at lade abbedens skib af Lyse afseile med gods og varer uden hinder, da
kongen indtil videre havde fritaget det for alle afgifter, og i 1217 sendte
Skule Jarl paa kong Haakons vegne abbeden af Lyse til kong Henrik III. af
England for at slutte venskabs- og handelsforbund med ham.
Klostrets første abbed var den tidligere nævnte nordmand Runulf,
som skildres som en gudfrygtig mand, der havde fremsynthedens gave. Da
denne havde bragt den nye stiftelse i orden, nedlagde han med tilladelse af
abbeden i Fountains sin værdighed og begav sig tilbage til moderklosteret,
hvor han i en høi alder afgik ved døden.
Fra hans eftermænds tid er oplysningerne om klosteret ikke meget
righoldige. De indskrænker sig for en stor del nærmest til abbedernes navne,
og selv disse forekommer kun i forbindelse med forhold, der i større eller
mindre grad er klosteret uvedkommende.
Man ser dog, at enkelte af abbederne i klosterets første tid har været
englændere. Saaledes omtales i slutningen af det 13de aarhundrede en abbed
med det engelske navn Richard. Denne Richard, abbed af Lyse, og Thomas af
Ippegrave optraadte som underhandlere paa den engelske kong Edvards vegne
ligeoverfor baronerne Bjarne Erlingssøn og Audun Hugleikssøn paa norsk side,
i anledning af, at kong Edvards fiende, Guido af Montford, var flygtet til Norge.
Tkke uden interesse er klosterets proces om det store laksefiskeri i
üselven, da denne viser, med hvilket overmod en abbed kunde optræde.
Til laksefiskeriet i Oselven havde Lyse og Nonneseter kloster, presten i
Os og bønderne paa Samnedal i Fane alle rettighed. Men paa biskop Narves
tid († 1304) havde abbed Alexander i Lyse bygget en laksegaard tvers
over elven, hvorved laksen hindredes fra at naa op til de andre lodeieres
grund. Presten paa Os klagede, og ifølge biskop Narves dom blev
lakse-gaarden nedbrudt, forsaavidt den stod længere ud i elven, end lovbogen
hjemlede. Abbeden negtede imidlertid at respektere dommen, som han
erklærede for stridende mod klosterets privilegier, og byggede laksegaarden paany
over aaen, og nu blev den staaende i lang titt. I 1328 klagedes der atter over
dette overgreb, denne gang af Nonneseters søstre, presterne paa Fane og
Framnes samt bønderne paa Samnedal, og den daværende biskop Audfinn
stadfæstede Narves dom. Arne, som nu var abbed i Lyse, sad dommen
overhørig, biskopen lod laksegaarden nedbryde, Arne opførte den atter, hvorpaa
biskopen sendte 40 af sine bevæbnede tjenere hen og lod den nedbryde paanyt.
Abbeden klagede da for kongen, men klagen blev her afvist. Saa henvendte han
sig til biskop Audfinn med krav paa at faa beholde sit laksefiske i fred, og da
dette heller ikke hjalp, indankede han sagen for erkebiskop Eilif (12te januar
1329) og opførte laksegaarden igjen. Til straf for dette overgreb gav biskop
Audfinn den 15de juni 1329 presterne i de Lyseklosteret omgivende sogne Fane,
Os og Birkeland befaling til »under messesangs pinet at lyse munkene i ban og
ligeledes alle dem, som havde deltaget i deres lovløse gjerninger, som iøvrigt
var af forskjellig slags. Processen blev endelig afgjort ved erkebiskop Eilifs
dom, der stadfæstede biskoperne Narves og Audfinns kjendelse.
Den nævnte abbed Arne fik en sørgelig ende. Da han i 1337 vilde
seile til England i kjøbfærd, blev hans skib paa Doggeren taget af sørøvere;
han selv og besætningen blev halshugget og deres legemer kastedes i søen.
Den sidste af Lyseklosters abbeder var Mathias Hanssøn, der i 1536
var med at hylde Kristian III som Norges konge. Ved reformationens
indførelse og klosterets nedlæggelse blev han sogneprest i Os, hvilket han endnu
1563 var. "
Lysekloster hørte til de rigeste stiftelser her i landet, og det blev
staaende ved magt helt til reformationen, idet det først blev nedlagt i tiden
mellem 1537 og 1541. Senere blev det betydelige jordegods et pantelen, der
som oftest var forenet med Bergenhus len, men styredes af egne fogder.
Af adelsmænd og andre, som havde Lysekloster i forlening, kan nævnes Nils
Berildssøn (1541-47), Axel Urne (1547-56), Kristofer Valkendorf (1556-59),
Erik Rosenkrants (1560—65), Nils Lauritssøn Rosengedde (1565 — 71), Emmik
Kaas, Morten Schinkel (til 1589), Henning Sparre, Gabriel Schinkel (1594—1600),
Ditlev Holck til Eskildstrup, Melchior Ulfstand til Axelvold i Skaane (1601—12),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
