Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
SØNDBE BERGENHUS AMT.
Ernst Normand til Palsgaard (1613—15), Thomas Nold (1615-1635),
jægermester Otte von Termo, Oluf Brockenhuus, Kjeld Krag, Bjørn
Ulfeld til Møllerød i Skaane og derefter til kantsier Kristofer Urne
og rigsadmiral Henrik Bjelke hver et aars tid. Efter enevældets indførelse
blev klostergodset ved aabent brev af 12te juli 1661 som brugeligt pant
overladt stiftsskriver Nils Hanssøn Schmidt for et laan af 28 675 rdr,
hvormed denne havde forstrakt kronen under den forudgaaende krig, og under
23de august 1670 blev det ham tilskjødet som eiendom. Efter hans død gik
godset i arv til hans børn, der i aaret 1700 solgte det til handelsmand i
Bergen Jakob Anderssøn Viding, der døde straks efter og overlod det til sin
enke Anna Michelsdatter, fra hvem det gik over til sønnen Jakob Viding.
Denne solgte 1723 godset til’ Hans Henrikssøn Formann, i hvis tid den
nuværende hovedbygning er opført. Fra denne gik godset over til dennes
efterkommere, i hvis eie det var indtil 1871, da det blev splittet. Dog
tilhører hovedgaarden fremdeles en slegtning af godsets sidste eier, frøken V.
Nicolaysen.
Endnu i 1847 var Lysekloster ifølge Lange den største samlede
eiendom i Norge.
I nærheden af gaarden ligger et kapel. Det er en
tømmerbygning med 102 siddepladse fra slutningen af det 17de
aarhundrede. Altertavlen er fra 1703.
Udenfor Lysekloster ligger en smuk ø, Lyseøen, 0.77 km.2
med 6 indb. Her ligger et landsted, der tilhørte Ole Bull, som
boede her under sine aarlige besøg i aarene 1870—80 og her afgik
ved døden 17de august 1880. Det eies nu af hans familie.
Ulven. Skyld 13.os. Største brug 8.82, eies af staten.
Paa Ulven findes en planteskole for trær, anlagt i femaaret
1875-—80, væsentlig bestemt til at opelske planter til brug i statens
skoge paa Lysekloster. Planteskolen leverer omkring 40 ä 50 000
træplanter om aaret, der for største delen plantes ud i statens
skoge.
I nærheden ligger en eksercerplads. Her staar en bautasten, der i
mange aar havde ligget kuldkastet, men som blev reist igjen under
leir-samlingen i 1864.
Kuven. Skyld 14.71. Største brug 5.91.
Os prestegaard. Skyld 10.18, hvoraf 9.87 bruges af presten.
Paa gaarden Hauge, øst for kirken, fandtes i 1824 en stor gravhaug,
som kaldtes Kongshaugen. Paa høiden af Lifjeld, vest for kirken, var i
1860 en gravhaug. Paa Alholmen, vest for øen Strønen, er der et gravfelt.
Ogsaa andre steder i Os sogn skal der være gravfelter.
Moberg, indre og ytre. Skyld 38.44. Største brug 4.23.
Lekven, indre og ytre. Skyld 19.35. Største brug 4.29.
Færstad. Skyld 11.09, ét brug.
Lunde. Skyld 13.29. Største brug 3.03.
Ved bugten nedenfor gaarden er der levninger af klæberstensbrud og
ligeledes af en gammel kobbergrube. * Den sidste, der ligger i flugt med van-
* Ifølge antikvar Nicolaysens notiser i Foreningen for norske
fortidsmindes-merkers bevarings aarsberetning for 1887 er det det gamle
klæberstensbrud, der nu bruges til baadnøst. Dette, stemmer dog ikke med de
oplysninger, jeg flk paa stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
