Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
SØNDEEV BERGENHUS AMT.
10) Fra Midttun gaar der en forbindelsesvei mellem vei 8
og vei 5.
11) Fra Aarstad grænse gaar der i fortsættelse af vei 3
under dette herred en bygdevei langs østsiden af dalen, der støder
sammen med vei 3 ved Hop.
12) Fra Aarstad grænse gaar der, som fortsættelse af vei 4
under dette herred, af en bygdevei, der støder sammen med vei
3 ved Fjøsanger. Mellem disse to sidstomtalte veie gaar der et
par forbindelsesveie.
13) Fra vei 4 gaar der øst for Nestun en bygdevei af til’
gaarden Riple.
14) Fra vei 3 tager der syd for Kalands’vand af en
bygdevei langs nordsiden af Hauglandsdalen til gaardene Samdal og Lund.
15) Fra gaarden Sælen ved nordsiden af Nordaasvand gaar
der til Askøens grænse en bygdevei, der fortsætter til
Lakse-vaag ved Puddefjorden.
Foruden disse veie findes der desuden i herredet flere mindre
sideveie og gaardveie.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug udgjør 7 skyldmark eller mere, og som altsaa skulde have en
salgsværdi af 15 000 kr. eller derover.
I Fane sogn.
Ifølge Kraft hørte Fane kirke i lang tid til sogneprest lektoren i
theologi ved Bergens kathedralskole, som erholdt det ved kgl. bevilling af den
Ilte febr. 1635. Dette ophørte ved den sidste lektors dødlige afgang i 1749
ifølge reskr. af 23de januar 1750.
Fane kirke er en stenkirke med 560 siddepladse. Den hed
i middelalderen Kross kirke a Fana og er opført før — rimeligvis
meget før — 1226. Den blev, efter at være ødelagt af lynild,
restaureret i 1661 og udvidet i 1871. I januar 1819 blev kirken
ligeledes i nogen grad ramponeret af lynet; denne gang brændte
den dog ikke. Hjørner, vinduesindfatninger og alterbord er af
klæbersten fra Varge i Os. Kirken blev under istandsættelsen
efter branden i midten af det 17de aarhundrede forkortet. Den
havde tidligere været større. Med kirken var forenet et hospital,
som blev stiftet i det 13de aarhundrede. Der var endnu levninger
af dette at se i 1779. Kirken hørte i sin tid til de kongelige
kapeller, idet den ved brev af 2den decbr. 1303 af biskop Narve
blev afstaaet til provsten og kannikerne ved Apostelkirken i Bergen.
Klokken, der er fra det 13de eller 14de aarhundrede, er ifølge
indskriften støbt af en Jakob, rimeligvis den samme, der har støbt
kirkeklokken paa Gjerde i Etne. Et krucifiks fra kirken findes i
Bergens musæum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
