Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANE HEBBED,
359
I en beretning fra 1626 fortælles, at der i kirken var et sølvkors, der
blev søgt af lamme, halte og mange syge folk, som blev helbredede og
dernæst betænkte det med anselige gaver, lamme gemenlig med en
sølvfod, som blev hængt ved korset, hvilke dog alle tilligemed korset selv og
alle dets ornamenter og det bly, hvormed kirkens kor var tækket, af Thora
Rød, slotsherre paa Bergenhus (1537—42) blev borttagne og bortførte. Der
fortælles, at da den jagt, hvorpaa alt dette befandt sig, var kommen til
Kvarven, 1k mil fra Bergen, sank den med folk og last. I 1546 lod, heder
det, hr. Peder Simonssøn, prest til Fane, opbrænde »6 hestelæs krykker og
stave, som helbredede halte mennesker havde der efterladt sig til tegn.«
Gaarde fra øst mod vest.
Hausdal i Hauglandsdalen. Skyld 14.so. Største brug 7.25.
Hamre, indre og ytre, ved Kalandsvand. Skyld 30.55.
Største brug 5.31.
Saavel paa Hamre som paa andre gaarde ved Kalandsvand, saaledes
paa Kaiand og Hatlestad, har der været gravhauge. Paa ytre Hamre var
der i 1824 en 3 m. høi bautasten.
Apeltun. Skyld 7.41, ét brug.
Titlestad, øvre og nedre. Skyld 27.95. Største brug 4.83-
Fane prestegaad. Skyld 32.46, hvoraf 29.67 bruges af presten.
Paa prestegaarden, Stend og andre nærliggende gaarde, saaledes Paa
og Haaverstun, har der tidligere været gravhauge. Paa prestegaarden var
der omkring 1830 to 4 meter høie bautastene. Paa Raa var ligeledes en 3
meter høi bautasten.
I nærheden ligger strandstedet Fanehammeren med 121
indbyggere.
Stend. Skyld 43.07. Største brug 36.95 er landbrugsskole.
Den blev anlagt i 1866. Tidligere var der en landbrugsskole paa
Sandvik i Kvinnherred.
Til landbrugsskolen hører ogsaa en planteskole for trær. Den
har aarlig leveret 7000 ä 10 000 planter, hvoraf omtrent halvparten
plantes paa skolens egen grund og resten sælges.
I nærheden var en gravhaug med 3 bautastene.
Stend tilhørte 1665 fru Kirsten Bildt, oberstløitnant Gregorius Brockdorffs
enke. Senere skrev den i 1682 adlede assistentsraad, landkommissær og
generaltoldforvalter Hans Kristofersøn Hjort sig til denne gaard, der havde
adelige sædegaardsprivilegier baade i 1690, da den eiedes af kommerceraad,
toldforvalter Rye, og i 1723, da den tilhørte assessor og stiftamtskriver
Wilhelm Hanssen. Senere eiedes den af kancelliraad Wollert Dankertsen,
der døde 19de januar 1762, derefter af den rige Bergens-kjøbmand etatsraad
Dankert Krohn († 1789), om hvem det sagdes, at han kunde gaa paa sin
eiendom lige fra Fløen til Fane, og senere af dennes søn agent Wollert
Krohn (‡ 1834). I 1841 gik en del af gaarden over til dr. phil. Wollert
Konow († 1881) og overtoges 1873 af dennes søn den nuværende eier cand. phil.
Wollert Konow, der har repræsenteret Søndre Bergenhus amt paa stortinget.
Krokeide paa halvøen mellen Fanefjord og Lysefjord. Skyld
26.39. De to største brug 3.oi hver.
Paa Krokeide har der været en eller flere gravhauge.
Milde, store og lille, nord for Fanefjord- Skyld 27.12.
Største brug 12.71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
