- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
372

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

SØNDEEV BERGENHUS AMT.

Merkelige gaarde og steder.

Her medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 3.50
mark, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 7000 kr. eller derover.

I Hammers sogn.

(Skreves i ældre tider Hamars sokn).

Ifølge Kraft blev Hammer presteg]’æld (hvortil Sandviken i Arne skibrede
endnu hørte i 1648) i 1622 eller egentlig 1632 henlagt til rektoren ved
Bergens kathedralskole, men igjen frataget ham ved resol. af 4de juni 1663,
indtil det ifølge reskr. af 12te febr. 1685 atter ved ledighed i 1704 kom
under rektoratet. Denne ordning vedvarede til 1749, da ifølge reskr. af 5te
decbr. s. a. kaldet deltes i tvende prestegjæld, Hammer prestegjæld og
Hosanger prestegjæld.

Hammer kirke paa Osterøen er en tømmerkirke med 300
siddepladse. Den er bygget i 1640. Den ældste kirke var bygget
før 1315 og blev nedrevet før 1640. I kirken opbevares et alter
med forgyldninger, der skal være fra den katholske tid. Det skal
dog ikke benyttes længere, idet man har faaet et nyt alter.

Gaarde paa Osterøen fra vest til øst.

Prestegaarden. Skyld 8.30, bruges helt af presten.

Raknes, øvre og nedre. Skyld 14.28. Største brug 3.72.

Valestrand: Skyld 15.03. Største brug 4.42.

Gaarden tilhørte i sin tid Ole Bull, der undertiden boede her.

Erstad. Skyld 2.50. To brug paa I.25 hver.

I aaret 1711 fandt der her paa gaarden et spøgeri sted, der vakte opsigt
i vide kredse. Om vinteren optraadte der nemlig her en utbord (o: ifølge
folketroen et udbaaret eller dræbt spædbarns aand), som angav en af
gaar-dens tjenestepiger at være hans moder og morderske, hvorhos den krævede
at døbes, og at dens ben maatte komme i kristen jord. Pigen lod sig da
ogsaa skræmme til at gaa til bekjendelse om at have født i dølgsmaal. Men
det kan dog ikke sees, at hun paa grundlag af denne sin bekjendelse er
kommen under retslig forfølgelse. Rektor Erik ä Møinichen, der var
sogneprest i Hammers prestegjæld, indfandt sig nemlig paa aastedet en aften, da
spøgeriet fandt sted, og overhørte aanden i katekesen og andet. Da den
befandtes at være meget uvidende, drog rektoren deraf den slutning, at det
var en bondegut, som agerede spøgelse, og sandsynligvis har denne hans
gjetning medført rigtighed. Nærmere er denne sag omtalt i Øverlands
Norges historie.

Reistad, nordre og søndre. Skyld 22.65. Største brug 3.17.

Paa halvøen mellem Byfjorden og Sørfjorden.

Horvik, indre, midtre og ytre. Skyld 25.51. De to største
brug 3.07 hver.

Vest for Horvik ved Salhusfjorden ligger et strandsted og
i nærheden en trikotagefabrik. 250 indb.

Paa fastlandet vest for O s ter f jorden. Fra syd mod nord.

Nepstad. Skyld 12.14. Største brug 8.53.

Her var der i 1837 en aflang stenrøs. D:i man kom et stykke ned i
haugen, traf man paa nogle stene, som var saa store, at de maatte sprænges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free