Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMElt HERRED.
373
itu. Under disse laa en stenhelle, der dækkede et gravkammer, og som
ogsaa blev sprængt itu. I gravkammeret laa" foruden fin muld 130
kljaa-stene (vævestene). Der var i nærheden ogsaa andre stenkister og en 6 ä 7
m. lang og 2/8 m. høi og ligesaa bred stenmur.
Ogsaa paa den nærliggende gaard Mundal har der været en eller flere
gravhauge.
Isdal. Skyld 13.90. Største brug 3.53.
Her er et gravfelt. Om der nu er nogen af haugene tilbage er tvivlsomt.
Midgaarden. Skyld 9.35. Største brug 4.13.
Her har været gravhauge.
Eikanger, øvre og nedre. Skyld 26.14. Største brug 2.98.
Hakseter. Skyld 6.37. Største brug 2.04.
Her skal der i sin tid have været en 2 m. høi bautasten, hvorpaa der
skulde have været en indskritt. Men for 50 aar siden blev stenen slaaet
istykker og brugt ved opførelsen af en skorsten til et nyt hus paa gaarden.
I Aasene sogn.
Sognet er oprettet efter reformationen, men bygden hed allerede før
Asarnir (aaserne).
Aasene kapel er en stenkirke med 290 siddepladse. Ifølge
kaldsbogen skal den være opført i 1796.
Gaarde fra syd mod nord.
Eidsvaag. Skyld 11.24. Største brug 8.92.
Aastveit. Skyld 12.84, Største brug 8.50.
Her boede i begyndelsen af aarhundredet den i sin tid meget anseede
kunstner og polyhistor Arnt Greve (f. 1733 † 1808). Arnt Greve blev bisat
i en familiegrav paa gaarden og et smukt marmormonument opreist over ham.
Hjorteland. Skyld II.50. Største brug 4.49.
Rødland. Skyld 8.13. Største brug 3.67.
Blinde. Skyld 18.28. Største brug 4.04.
Flaktveit. Skyld 13.44. Største brug 3.59.
Ulsæter. Skyld 8.09. Største brug 3.86.
Vesterlien. Skyld 4.13, ét brug.
Haukaas. Skyld 12.07. Største brug 3.02.
Gaarden eiedes i 1648 af Børge Juel til Lungegaarden. Datteren
Chri-stenze Juel optog den til sædegaard. Hun egtede den fra Marstrands
beleiring under Gyldenløvefeiden bekjendte løitnant Vilhelm Scott de Spensterfield.
Under gaarden laa til ugedagstjeneste gaardene Bruraas, Tofte, indre og
midtre Horvik, Tellevik, Aaseim o. fl., foruden nogle gaarde paa Voss.
Fornlevninger.
Af oldfund er der gjort følgende:
Fra stenalderen . . . . 4
„ broncealderen .... 0
„ ældre jernalder .... 6
„ yngre do.....8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
