Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASF.TORDEN HEERED.
405
For at komme over Matreelven har man paa et par steder bygget
luftfærger. Over MatrefoBsen er der saaledes af forpagteren af laksefisket
konstrueret en stor kasse med siddepladse til 5-6 mand. Den glider over
fossen paa 4 å 6 staaltraade. Længere oppe i elven er der konstrueret en
anden færge, der bestaar af et ganske lidet traug, der glider paa en enkelt
staaltraad. Man heiser sig selv over med hænderne. Lige under
Hommel-fossen ligger der over elven en gyngende bro, der hviler paa staaltraade.
Haugsdalselven udspringer paa Graasiden i Mo sogn i
Hosanger, gjennemstrømmer Storevand og Haukelandsvand og falder
ud i Matrefjordens arm, Sørfjorden. Længde 33 km.
Tande. Der er over 300 vande i herredet. De ligger saavel
i dalene som paa fjeldene. Der er dog intet af dem, som er
synderlig stort. Størst er Storefjeldvand i det nordostligste hjørne
af herredet tæt ved grænsen af Lavik i Sogn. Det udgjør 1.43 km.2
Stordalsvand, vest for Storefjeldvand, l.ookm.2, Storevand i det
øverste af Haugsdalen O.90 km.2, Holme vand, vest for
Stordalsvand, O.93 km.2, Kvamsdalsvand, nordvest for Bergsvikfjeld, 0.87
km.2, Stensætervand paa fjeldene mellem Anviksdalen og
Haugsdalen l.io km.2 og Storevand i det nederste af Haugsdalen 0.85
km.2 Ingen af de øvrige vande naar en størrelse af O.so km.2
Fisket. Der gaar meget og fed ørret i fjeldvandene. Enkelte
af de høiestliggende vande skal dog være fisketomme. Ogsaa i
vande og elve nede i dalen er der ørret, navnlig skal Anvikelven
være en god ørretelv. Laksen gaar ogsaa op i flere af vasdragene.
I Ynnesdalsvasdråget gaar den helt op i Slidrevandet og
Løveid-vandet. I Matreelven gaar den ogsaa et godt stykke op, efterat
en bergensk forretningsmand har leiet elven og anlagt en
laksetrappe i Matrefossen.
Myrer. En del myrer findes paa fjeldene.
Sund og fjorde. Fensfjorden er mellem Masfjorden herred
og Lindaas fra 1J/2 til 5 km. bred og fra 333 til 584 meter dyb.
Fensfjorden sender ind i herredet en arm, Mas fjorden, der
regnet til bunden af den inderste arm, Sørfjorden, er 25 km.
lang og 1 ä 2 km. bred. Masfjorden sender mod nord ind en
arm, Norefjord, der er 4 km. lang og 1/2 km. bred. Masfjorden
er fra 160 til 455 m. dyb.
Vest for Masfjorden sender Fensfjorden en 5 km. lang fjord,
Frøisætervaagen, ind forbi Frøisæter. Den er ganske trang, og
bredden overstiger neppe V4 & 1/3 km. Den er begrænset af ganske
låve aase. Der lægger sig is paa fjordene; selv Fensfjorden lægger
sig; men den pleier aldrig at ligge mere end 1 å 2 døgn.
Masfjorden ligger derimod om vinteren gjerne til Haugsdal og
undertiden til Anvik saa sterk, at man kan kjøre den.
Kommunikationer. 1) Fra gaarden Haugsdal, syd for
Sørfjorden, gaar der en bygdevei et par kilometer opigjennem dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
