Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 SØNDEEV BERGENHUS AMT.
2) Fra gaarden Hosteland ved Fensfjorden gaar der en
bygdevei nordover henimod grænsen af Lavik.
3) Fra Frøisætervaagen gaar der en kort bygdevei til
gaarden Slidre.
4) Fra gaarden nedre Kvinge ved Fensfjorden, øst for
Masfjordens munding, gaar der en 2 km. lang bygdevei til gaarden
Kvingedal.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug udgjør 4 skyldmark eller mere, og som altsaa skulde have en
salgsværdi af 5500 kr. eller derover.
1 Masfjorden sogn.
Masfjorden med Soleim hed fordum Sandness sokn. Masfjorden har sit
navn af gaarden Matre. -
I aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den nuværende
(gregorianske) tidsregning i stedet for den gamle (julianske). Dette afstedkom
adskillig forvirring, da man i hint aars almanak sprang fra 18de februar ligetil
lste marts, og især mente mange, at man herefter ikke fik høitider og
festdage paa den rette tid. Herom har presten Angell i Lindaas i 1744 optegnet
følgende:
»En del gamle bønder, især længst inde i fjordene (altsaa vel først og
fremst Masfjorden), helligholder ikke vor julehøitid, endskjønt de vel søge
kirken; men saasnart de kommer hjem, driver de et eller andet husarbeide.
Men den 12te dag fra vor første juledag begynder deres julehøitid, til hvilken
tid de brygge, bage o. s. v., og, iførte deres bedste klæder, helligholder efter
dereB maade tre dage; efter den tid begynder da ogsaa deres
aars-regning. Disse holde sig altsaa den gamle stil og tid efterrettelig og vil ei
vide af den gjorte forandring.« Saadan haardnakket vedhængen ved den
gamle tidsregning kjender man dog ogsaa fra andre kanter af landet.
Endnu i 1852 fandtes der efter hvad residerende kapellan til Lindaas
E. H. Holtermann fortæller, i det indre af Sandnes sogn (Masfjorden) ikke
saa faa, som troede, at den gamle juledag, den 12te dag efter jul eller 5te
januar, var vigtigere og helligere end den ny.
Masfjorden kirke, beliggende ved Sandnes, er en
tømmerkirke med 380 siddepladse, opbygget i 1846. Naar den ældre
kirke er bygget, vides ikke. Ligesaalidt naar den er nedrevet.
Gaarde fra nordvest mod sydost.
Slidre, store og lille. Skyld 31.os. Største brug 3.96.
Frøisæter. Skyld 13.58. Største brug 5.52.
Risnes. Skyld 13.92. Største brug 6.69.
Paa gaarden Andes en del ujevnheder i fjeldet, der tidligere antoges at
være runer. Ved undersøgelse, anstillet af skolebestyrer Bendiksen, har det
imidlertid vist sig, at ujevnhederne skyldes naturen.
Hosteland. Skyld 23.68- Største brug 5.15.
Bersvik, vest for Matrefjorden. Skyld 4.73, ét brug.
Skjegg ed al. Skyld 4.34, ét brug.
Aadnekvamme. Skyld 7.86. Største brug 4.42.
Totland. Skyld 8.72. De to største brug 4.36 hver.
Nørland. Skyld 13.49. Største brug 4.17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
