Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASF.TORDEN HEERED. 407
Aamundsbotn. Skyld 4.55, ét brug.
Kvinge, nordre og søndre. Skyld 27.48. Største brug 2.58.
Ved søndre Kvinge gaar der en rummelig hule ind i fjeldet.
1 Soleim sogn.
Soleim kirke er en tømmerkirke med 200 siddepladse,
opbygget i 1881. Tidligere stod her ingen kirke.
Ved Gunnarsbu, syd for Soleim kirke, findes der nede ved søen paa
undersiden af en skraat udoverhængende klippeside i 3 å 4 meters høide
over vandfladen en del eiendommelige fordybninger, dels huller af en
rifle-kugles størrese, der staar paa rad eller i en halvcirkel, dels andre
fordybninger af forskjelligt udseende. Et par af dem minder om fodtrin.
Sandsynligvis er fordybningerne dannet af naturen; men det er dog ogsaa muligt,
at de kan være frembragte ved menneskehaand. Dette tror i det mindste
folk i bygden. De har, saavidt vides, ikke været undersøgt af nogen arkeolog.
Gaarde fra vest rundt fjorden mod sydost.
F aus dal. Skyld 4.07, ét brug.
Hope. Skyld 7.20. Største brug 4.68.
I Hopedalen er der vældig ur. Nederst nede i dalen paa gaarden Hopes
grund ligger der en uhyre sten, der er næsten ganske flad ovenpaa. Den
skal ifølge sagnet i sit fald have knust et fjøs med kreaturer og en lade,
hvis rester altsaa skulde ligge under stenen.
Der gaar tvertover Hopedalen en vold af løse materialier, rimeligvis en
moræne. Det lille vand, der findes i dalen, ligger paafaldende nok nedenfor
denne vold.
Hogsvær. Skyld 23.39. De to største brug 4.99 og 4.21.
Fossen, nordost for Sørfjorden. Skyld 5.15: Største brug 2.76.
Den høitliggende dal, hvori denne fjeldgaard ligger, skal efter sagnet
før sortedødens tid have været bebygget helt op til Stordalsvand. I dalen
skal der findes gamle hustomter.
Trodal. Skyld 8.74. To brug paa henholdsvis 4.40 og 4.34.
Paa Trodal vokser en underlig furu med to stammer; den ene skyder
ret op fra jorden, den anden har sin rod i fjeldsiden ved siden af. 3 a 4
meter længere oppe gror den sammen med den første. Den fælles stamme
— der er fuldkommen rund og ikke viser spor af at den er dannet af to
stammer — er tykkere end hver af de enkelte stammer, før de har forenet sig.
Kringlebotnen, 6 km. ovenfor bunden af Matrefjorden.
Skyld 2.46. To brug I.23 hver.
Ifølge traditionen skal Kringlebotnen være bebygget fra Modalen af, og
den vestenfor liggende gaard, Fossen, skal være bebygget fra Kringlebotnen.
Det heder, at den første rydningsmand paa Kringlebotnen laa i strid med
manden paa Matre, der stod ham efter livet. Naar han skulde til søen,
maatte han derfor helt ned til Hope ved bunden af Norefjorden.
Paa Klavefjeld, vest for Kringlebotnen, skal der være ujevnheder i
fjeldet, der ser ud som indhugne runer. De har, saavidt vides, ikke været
undersøgt af nogen videnskabsmand.
Haugsdal, indre. Skyld I6.97. Største brug 4.52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
