Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LINDAAS HERRED.
415
1 Lygre sogn.
(Skreves i ældre tid Lygru sokn).
Lygre ældre kirke var en trækirke med 280 siddepladse,
opført i 1778. Den ældste kirke var opført før 1329 og nedrevet
før 1777. Den nuværende kirke er en trækirke med 394
siddepladse, indviet i 1892. Den ældre kirke er saavidt vides nedrevet.
Gaarde fra øst mod vest.
Berge, nord for Lygrefjorden. Skyld 6.io. To brug 3.05 hver.
Hundven, nord for Lygrefjorden. Skyld 14.82. Største
brug 3.76.
Paa Hundven og den nærliggende gaard Tveiteraas er der gravfelter.
Paa det nærliggende fjeld Mulen er der levninger af en gammel
bygdeborg. Fjeldet er ubestigeligt overalt undtagen ved den nordlige side og paa
et enkelt punkt ved den vestlige side. Fjeldet har forøvrigt to toppe, aer er
adskilte ved en forsænkning. Tvertover begge toppes nordskraaninger ligger
der rester af mure.
De, langs den nordligste top, synes at have været de længste, antagelig
omkring 90 m. Efter de dele af murene, der endnu staar nogenlunde urørte,
at dømme, maa de rimeligvis have havt en høide af 2 m. og en lignende
bredde. Murene bestaar af stene saa store, at en sterk mand kan løfte dem.
Man kan fra fjeldets top se langt tilhavs.
Paa det sted paa vestsiden, hvor man kan komme op, findes der i alle
fald nu ikke mere rester af mure.
Myksvold, øvre og nedre, vest for Lygrefjorden. Skyld 15.71.
De to største brug 3.27 og 3.20.
Beraas. Skyld 10.30. Største brug 3.38.
Haukaas. Skyld 5.04. Største brug 3.25.
Tofting. Skyld 7.49. Største brug 3.22.
Ber f jord. Skyld 11.58. De to største brug 3.85 og 3.68.
Lygren, ytre og indre, paa Lygreøen. Skyld 43.24. De 7
største brug 4.79, 4.74, 4.77, 3.75, 3.51, 3.5i og 3.51.
Paa øen Lygren er der betydelige gravfelter. I 1878 var der — og er
der maaske endnu — mange gravhauge.
Her holdt kong Olaf Haraldssøn thing i 1026, da der paa Hernøerne
var begaaet et mord paa hans hirdmand Thoralf af Dimun, en søn af
Sigmund Brestessøn.
Ones. Nord for Lygrefjorden. Skyld 8.19. Største brug 3.54.
Sletten paa Radøen. Skyld 7.77. Største brug 2.02.
Gaarden tilhørte i begyndelsen af forrige aarhundrede Romsdals
amtmand Hans Lillienskjold, der skrev sig til denne gaard og Hop paa Askøen.
Tidligere havde den vistnok tilhørt hans fader lagmand Hans Hanssøn Smith,
der 1654 maa have udlagt gaarden i arv til sine børn af Iste ægteskab.
Mellingen paa Radøen. Skyld 16.80. Største brug 2.ii.
Mellingen tilhørte i de første decennier af det 18de aarhundrede Knud
Geelmuyden, senere sognepræsten til Lindaas, mag. Ludvig Daae. I vort
aarhundrede var den en tid i familien Nicolls eie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
