Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
SØNDEEV BERGENHUS AMT.
I Lindaas sogn.
(Skreves i ældre tider Lindiass sokn).
Lindaas kirke er en trækirke med 440 siddepladse, opført
i 1865. Den ældste kirke var en stenkirke, opført før 1315. Den
stod endnu i 1722, men tjente da som kor i en nyere tømmerkirke.
Talrige opgravede rødder skal vise, at der her tidligere har
staaet mange store lindetrær.
Gaarde fra sydost mod nordvest.
Refsdal. Skyld 3.35, ét brug.
Maraas. Skyld 6.34. Største brug 3.26 og 3.08.
Her har været et mindre gravfelt.
Vaage. Skyld 6.10. Største brug 3.00.
Fjells ende. Skyld 7.50. Største brug 3.53.
Her var der i 1860 en stor rund gravhaug.
Prestegaarden. Skyld 12.28. Bruges alt af presten.
Ved prestegaarden og andre gaarde i herredet, saaledes ved Hundven,
vokser der enkelte bøgetrær i udmarken.
I prestegaardens have, hvor der er mange store og smukke trær, findes
et af de ældste æbletrær i landet. Det blev plantet i sytten hundrede og
nogle og sytti og bærer endnu frugt.
Fonnebost. Skyld 15.72. Største brug 3.22.
Mongstad, i det nordligste af sognet. Skyld 12.48. Største
brug 0.53.
1 Austreim sogn.
Austreim kirke er en trækirke med 480 siddepladse, opført
i 1865. Den ældste kirke var opført før 1321. Nedrivelsestiden
kjendes ikke.
Gaarde fra syd mod nord.
Hopland, store. Skyld 19.82. De to største brug I.57 hver.
Austreim. Skyld 25.66. Største brug 2.25.
Førland. Skyld 5.61. Største brug 3.37.
Bakke. Skyld 3.80, ét brug.
Aaraas. Skyld 5.89, ét brug.
Tonnes. Skyld 19.84. Største brug 2.62.
Gaarden tilhørte i 1648 Aksel Mouatt til Hovland og i 1665
svigersønnen Ludvig Rosenkrands. Som sædegaard førte den navnet Akselvola.
Kvalvaag. Skyld IO.55. De to største brug 5.28 og 4.40.
1 Fedje sogn.
(Sognet synes først at være oprettet efter reformationen. Øgruppen
hed i middelalderen Feöjar).
Ifølge et manuskript af 1752, forfattet af presten Angell (findes paa
universitetsbibliotheket) skal Fedje først i midten af det 16de aarhundrede
være bebygget af nordmænd. Tidligere skal her kun have boet englændere
og skotter. I det nævnte aar fandtes der, fortæller presten, endnu levninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
