Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
SØNDRE BERGENHüS AMT.
Tveitevaag. Ved Florevaag paa Askøen findes desuden et
stenbrud E&ed 19 arbeidere. Det producerede i 1890 for 11 000 kr.
Skibsfart. I herredet findes 17 skibe paa 436 tons
drægtighed og med 52 mands besætning. (Se under Aarstad).
Saltvandsfisket. I Askøens herred * er der i femaaret 1888
—92 gjennemsnitlig pr. aar fisket til salg af laks og søørret for
2000 kr. og af brisling og smaasild for 6800 kr.. Begge fiskerier
har faldt meget ujævnt. Saaledes fiskedes der i 1888 af laks og
søørret for 735 kr., i 1892 derimod for 4200 kr. Af brisling og
smaasild fiskedes der i 1890 for over 15 500 kr., i 1891 derimod
kun for omtrent 900 kr. Der er endvidere solgt gjennemsnitlig
for 1690 kr. i fedsild om aaret; da der gjennemsnitlig har
deltaget 36 mand i fisket, bliver udbyttet pr. mand 47 kr. Det er
faldt meget ujævnt. I 1889 deltog der saaledes kun 20 mand i
fisket og udbyttet var 3950 kr., altsaa 197 kr. pr. mand. I 1888
deltog der derimod 30 mand i fisket, medens udbyttet kun var
500 kr. eller knapt 17 kr. pr. mand. I 1890 er der i de
statistiske tabeller ikke opført nogen deltager i sommersildfisket fra
Askøen.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Askøen.
Topografi.
A sk øen herred bestaar af meste parten af Askøen samt af
den nordlige og vestlige del af halvøen mellem Byfjorden og
Fjøs-angerfj orden.
Askøen tager sig, naar man ser den fra Byfjorden, ud som
en gold og træbar klippeø; men naar man trænger ind i øen,
giver den et ganske andet indtryk. Her er der, navnlig i det
nordlige, talrige vande, veldyrkede gaarde og ikke ubetydelige naaleskoge,
tildels med store trær. Paa østsiden af øen er der adskillig løvskog, og
ved Ask og Hop er der træplantninger og alléer af mægtige grane,
bøge, hestekastanier, aske-, linde- og andre løvtrær. Dette parti
af Askøen minder om Fjøsanger. Den smukke ø er sterkt kuperet
med talrige høie, aaser, bakker og smaadale. Overalt fra høiderne
ser man snefjeldene i Eksingedalen, Ævanger, Voss, Os og Vikør.
Paa den sydlige del af øen er fjeldene steilere og mere øde end
paa den nordlige. Her er landskabet i det hele taget mere
skog-bart og mindre smilende. I begyndelsen af aarhundredet skal der
have været hjort paa Askøen.
Paa den del af halvøen mellem Byfjorden og
Fjøsanger-fjorden, der hører til herredet, er de nøgne og steile fjelde høiere
* For et par aar er i de statistiske tabeller Aarstad opført sammen med
Askoen. Det tør dog ansees som sikkert, at det liele fiske næsten
udelukkende falder paa Askøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
