- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
441

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AUSTEVOLD HERRED.

441

end paa Askøen. Naar undtages Siggen paa Bømmeløen, naar
intet saa vestlig beliggende fjeld i amtet en saa betydelig høide
som de høieste fjelde paa denne halvø, Løvstakken ogLyderhorn.

Lyderhorn er merkelig derved, at høiden er saa stor i
forhold tü fjeldets ringe grundflade. Det tjener som sømerke. Fra
toppen er der en vid og smuk udsigt omtrent af samme omfang
som udsigten fra Løvstakken.

Fjeldene er skilt ad ved trange dale. Saavel hist og her i
disse dale som langs vandene, er der en del skog, for det meste
løvskog.

Langs kysten er der ogsaa paa mange steder mellem de nøgne
fjelde veldyrkede og løvrige gaarde.

Høideforhold. Følgende høidemaal hidsættes:
Paa Askøen. Fra nord mod syd.

Askvand..........................9 m

Silkesaata......... ... 215 „

Ask hovedgaard...........42 „

Storaasen.............198 „

Hop gaard.............61 „

Ravnanger gaard...........66 „

Ingersvand.............32 „

Pesvarde.............213 „

Storevand.......... . . 9 „

Askø signal............213 „

Toppen af Borø vest for Askøen.....61 „

Paa fastlandet. Fra nordost mod sydvest.

Løvstakken paa grænsen af Fane og Aarstad . 475 „

Ørnefjeld..........................342 „

Lyderhorn................396 „

Elve. I herredet findes kun bække, der dog kan bruges som
drivkraft for mindre industrielle anlæg. I den anledning er der
paa flere steder foretaget kostbare opdæmningsarbeider. Uagtet
elvenes ubetydelighed giver dog enkelte vandfald de gaarde, hvortil
de hører, en ikke ubetydelig indtægt. Florevaag havde saaledes
allerede i 1864 henved 400 kr. i aarlig indtægt af mølledamme
m. v., og et af brugene under Strømsnes eiede et vandfald, hvis
værdi s. a. ansloges til 5600 kr.

De største er Askvandets bækkedrag paa Askøen, der
udspringer vest for Askvandet, gjennemstrømmer dette vand og
Hopevand og falder i Byfjorden ved Holmen, længde 8 km., og

Gravdalsvandets bækkedrag paa fastlandet, der
udspringer syd for Gravdalsvand og falder i Byfjorden ved Gravdal.
Længde 4 km.

Vande. Der findes et stort antal vande saavel paa Askøen
som paa fastlandet. Flere af dem liar en ret betydelig størrelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free