Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUSTEVOLD HERRED.
445
der drev krudtverket med held, ihvorvel møllerne »gik tidt i luften, som
kostede møie og fortræd«, og i 1782 udvidede han anlægget med en
olje-mølle efter hollandsk mønster. Stedet overtoges i 1791 af Jan Fasmers søn,
Henrik, der 1804 i Rahbeks »Minerva« gav en fremstilling af anlæggets historie.
Af denne erfares, at krudtmøllen paany sprang i luften et halvt aars tid efter,
at han havde overtaget den. »Men uheldet var mindre, især siden man har
bragt det derhen, at ingen folk under arbeidet behøver at være nærværende
i møllen, og denne kan stanses, naar arbeiderne kan gaa deri«. Derimod
lod afsætningen meget tilbage at ønske, da tropperne og fæstningen fik sit
krudt sendt op fra anlægget paa Fredriksverk ved Kjøbenhavn. Ved
olje-møllen, der sysselsatte fire arbeidere, produceredes aarlig 5— 600 ankere olje
og 2800 - 3000 voger oljemel af 800-900 tønder linfrø. I 1804 sattes en
staal-traadmølle med tilhørende spigerhammer i gang; men denne maatte allerede
1817 nedlægges paa grund af materialets dyrhed. Et tidligere anlagt
sal-peterverk, der havde skaffet 800—1200 pund salpeter aarlig, var bleven
nedlagt 1799. Men i stedet for dette sattes nu i gang en papirmølle.
Under og efter krigen i aarhundredets begyndelse maatte driften
indskrænkes, ja var i aaret 1814—15 endog ganske nedlagt. Da den
gjen-optoges, foregik den en tid med tab, saa at bruget var sterkt forgjældet, da
det i 1825 gik over til Hans B. Fasmer. I de 25 aar, denne driftige mand
eiede det, tog forretningen her et overvættes sterkt opsving. Krudtverkets
produktion og omsætning forøgedes; oljemøllen ombyggedes og udvidedes,
og papirmøllen holdtes i jevn og fuldstændig virksomhed. Nye anlæg
sluttede sig efterhaanden til de ældre, nemlig en melmølle (1843), et bageri
(1844) og et skibsverft (1847). Da Alvøen savnede handelsret, blev
handels-stedet Kongshavn tilkjøbt.
Efter Hans Fasmers død 1850 fortsattes forretningen for boets regning,
i de første aar tildels under bestyrelse, senere (fra 1858 af) under ledelse af
H. Fasmer.
Af hensyn til de to større og to mindre eksplosioner, der havde fundet
sted i dette tidsrum, men som dog ikke medførte tab af menneskeliv, blev
krudtverket — til betryggelse for anlægget, og for at vinde plads for den
øvrige bedrift — i 1858 flyttet til det et par kilometer fra Alvøen
beliggende Øvre Fald og krudtmagazinet 1874 til Valsmugfjæren. Oljemøllen og
melmøllen nedlagdes, den første 1867, den sidste 1870, medens
papirfabrikationen efterhaanden var bleven midtpunktet i hele bedriften paa Alvøen.
»Papirfabrikken« — heder det i en skildring af disse anlæg fra 1884 —
»dækker nu hele det omraade, som før optoges af den gamle papirmølle,
krudtverket, oljemøllen og melmøllen og udgjør en samling af fire
forskjellige fabrikbygninger og sidebygninger med en konstant vandføring og et
veløvet personale.« I forbindelse med den staar dels en siden 1870 med to
maskiner virkende posefabrik, dels træsliberiet paa Sævareid, anlagt i 1866.
Foruden træmasse til Alvøens forbrug leverer det ogsaa træpap til
udlandet. Krudtverket blev nedlagt i slutningen af ottiaarene.
Her og i den nærmeste omkreds bor der 336 mennesker.
Mathopen. Skyld 9.i«. Største brug 5.03.
1 Laksevaag sogn,
Laksevaag kapel er en tømmerkirke med 442 siddepladse
opført i 1875. Tidligere har her ikke været nogen kirke.
I nærheden bor der 473 mennesker.
Gaarde fra vest mod øst.
Gravdal. Skyld 33.15. Største brug 18.59.
Gaarden havde i Krafts tid (1830) i mere end 100 aar været en samlet
eiendom. Den gang eiedes den af konsul A. Konow. Den er nu udstykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
