Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 SØNDEEV BERGENHUS AMT.
viligeret person eller ikke. Ved høiesteretsdom af 9de juni 1826 er det
bestemt, at skattefriheden skal bestaa i godtgjørelse af ophævede ældre skatter
samt af leding, saa længe denne bør svares af gaarden.
Hop. Skyld 26.øi. Største brug 15.?i.
Her er eller var for nogle aar siden i nærheden af husene en haug,
kaldet Kongshaugen.
Hop tilhørte oprindelig lagstolens gods, men blev i 1651 lagmand Hans
Hanssøn Smiths eiendom. Efter hans død tilfaldt den sønnen, Romsdals
senere amtmand Hans Lillienskiold. Den omtales i en beskrivelse over
Bergens stift af 1714 som en herlig gaard. Efter Lillienskjolds død (1703) gik
den over til lagmand Nils Knag, — han kaldte sig, efter at han i 1721 var
bleven adlet, de Knagenhjelm, — som boede her. I 1830 tilhørte den
kjøbmand Johan Nicolaysen.
Hovedbygningen er nu indkjøbt til hotel.
Strudshavn. Skyld 15.lo. Største brug 3.37.
Her er et strandsted, hvor der bor 300 mennesker. En
stor del af befolkningen er fiskeopkjøbere, der optræder som
mellemmænd mellem fiskerne paa de fjernere liggende øer og kjøberne
i Bergen.
Follesø. Skyld I8.00. Største brug 1.78.
Her er der et strandsted, hvor der bor 308 mennesker.
Befolkningen bestaar for størstedelen af fiskere. Mændene drager
tilhavs og fisker, medens kvinderne reiser til Bergen og sælger
fisken. Der skal herske megen velstand paa stedet.
Nordost for Strudshavn ligger det historisk bekjendte sted,
Florevaag.
Paa fastlandet.
Kjøkkelvik. Skyld 15.38. Største brug 3.10.
Her ligger to petroleumsbeholdere, der skal være de største i landet.
Loddefjord. Skyld 11.96. Største brug 5.22.
Alvøen. Skyld 22.91. Største brug 22.34.
I 1625, da stedet sandsynligvis var ubeboet, tilhørte det Bergens
domkapitel, men i det følgende aar erholdt tre Bergens-borgere, Klaus Ratkens,
Johan Bundi og læsemester Hans Søfrenssøn, kgl. bevilling paa en
kornmølle, som de her paa kapitlets grund havde ladet opføre, og kort efter fik
Klaus Ratkens og Johan Bundi tillige brev paa at anlægge en krudtmølle.
Allerede et par aar efter sprang imidlertid krudtmøllen i luften. Den der
staaende rugmølle blev ogsaa opbrændt.
I de følgende 103 aar høres der intet om anlæg her, men ved aar 1734
— samme aar Kongsberg fik sin krudtmølle — oprettedes krudtverket paany
af assessor Hanssen. 1 aaret 1739 blev stedet tilligemed andet af assessor
Hanssens jordegods overtaget som kongelig eiendom af det offentlige, men
afhændedes snart til Klaus Schram. Efter at denne var afgaaet ved døden,
solgte hans enke i 1742 eiendommen til Kristoffer Garmann. Samme aar fik
krudtverket nye privilegier. (Meddelte i Thaarups magazin II, 134).
Garmann solgte eiendommen til kjøbmand i Bergen Didrik Jansen Fasmer, i
hvis families eie den senere har været. Fasmer, der maa have været en
driftig og energisk mand, lod krudtmøllen, der atter var sprunget i luften
under hans formand, istandsætte, men paa grund af forskjellige uheld — i
1768 brændte saaledes krudtmøllen paany — var udbyttet kun ringe til trods
for, at han erholdt leverance baade til land- og sømilitæretaten. I 1770 gik
Alvøen ved arv over til Didrik Fasmers brodersøn Jan Henrikssøn Fasmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
