Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 9
sine 34.92 km.3, nemlig Kongsberg med 66.20 km.2 og Trondhjem
35.24 km.2 Til sammenligning har Kristiania 16.55 km.2,
Stavanger 7.41 km.3, Drammen 6.86 km.2 og ca. 50 byer mindre end
5 km.2
I 1914 angaves Bergens byomraade uden Aarstad herred at
være saaledes udnyttet:
Hektar.
Bymæssig bebygget........200
Villamæssig bebygget.......25
Skikket for bymæssig bebyggelse ... 40
Skikket for villamæssig bebyggelse . . 240
Parker............20
Uskikket for bebyggelse.......870
Ferskvand...........35
Tilsammen 1430
Dette tal, 14.30 km.2, er noget større end det officielle tal
13.55 km.2
Af byens areal sees 870 hektar eller 61 pct. at være uskikket
til bebyggelse, eller det er mest fjeld.
Af Aarstads areal, 21.37 km.2, er ca. 7.34 km.2 eller 34 pct.
antaget at være bebyggeligt, medens resten, 14.03 km.2 eller
66 pct., er mest fjeld. Over 60 pct. af byens areal er efter dette
fjeldland, som ansees for ubebyggeligt.
Bergen har efter indlemmelsen af Aarstad herred en
udstrækning i nord og syd af 10.5 km. og en største bredde i vest
og øst af 6 km.
BjeilS navn. Bergens navn har gammel form Bjørgvin og
Bjargvin, sammensat med bjarg eller det omtrent ligelydende
bjçrg, der er sideform til berg, bjerg. Det andet led er vin, et
meget gammelt ord, hvis oprindelige betydning er havnegang, eng.
Ordet vi« er saa gammelt, at det var gaaet af brug i oldnorsk i
den tid, hvorfra vi kjender sproget. Det var gaaet af brug i den
tid, da Island blev bebygget; thi intet gaardnavn paa Island er
sammensat med vin, skjønt gaardnavne paa vin er talrige i Norge.
Ordet vin, genitiv vinjar, optræder oftest som andet led i
sammensætninger. Usammensat forekommer det i flertalsformen
Vinjar, nu Vinje.
De fra vin stammende navne er sikkert de ældste af de
sammensatte gaardnavne. Det kan vistnok med saa stor
sikkerhed, som man for tiden kan naa i saadanne spørgsmaal,
antages, at man allerede før vikingetidens begyndelse havde ophørt
at danne navne af vin (O. Rygh). Disse gaardnavne er altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
