- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
13

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 13

bestemt, som byen havde indtil 1876. Ityen fik i 1789 ikke
igjen, hvad den havde tabt.

I tidernes løb blev bvens jurisdiktionsmyndighed udvidet til
at omfatte dele af de tilgrændsende distrikter, som ved
tiltagende bebyggelse mere og mere blev forstæder til byen.

Hele Store Sandviken blev kaldt Korskirkens landsogn og
henlagt under Korskirken ; dette distrikt var udskilt fra
Hammer præstegjeld. Kalfaret, Nygaard og Møhlenpris henhørte under
Domkirkens landsogn.

Ved kgl. resi. af 24de marts 1808 blev hele Store Sandviken,
Lungegaarden, Nygaard og Møhlenpris henlagt under Bergens
fattig- og politivæsen. Politijurisdiktionen blev i 1826 udvidet til
at omfatte Soleimsviken og Laksevaag.

Ved kgl. resi. af Ilte august 1826 bestemtes nemlig, at
Bergens politijurisdiktion udvidedes saaledes, «at strækningen
forbi Fløen til Soleim og derfra til Laksevaag i en distance af
2 000 alen fra strandbredden, tilligemed den udenfor bemeldte
strækning liggende Puddefjord og Lungegaardsvand, derunder
inkorporeres».

Skolevæsenet i Domkirkens og Korskirkens landsogn henlaa
under byen. Landsognene deltog i udredelsen af fattigskatten,
men ydede intet til skolevæsenet, idet disse udgifter udrededes
af bykassen uden bidrag fra landsognene.

Store Sandviken, Lungegaarden og Møhlenpris blev allerede
ved lov af 13de september 1830 underlagt Bergens
bygningslovgivning, og det samme blev tilfældet med Nygaard efter lov af
28de september 1857.

De urimelige grændser, som Bergen i tidernes løb havde
faaet, med uoverensstemmelser mellem byens omraade og dens
jurisdiktion, førte til udvidelse af bygrændsen.

Lov af 18de mai 1876 om udvidelse af kjøbstaden
Bergens grændser bestemte da, at Domkirkens og Korskirkens
landsogn skulde fra 1ste januar 1877 udgaa af landets
matrikel og indlemmes i Bergens kjøbstad, og grændserne blev
bestemt ved opgangsforretning 26de september til 1ste november
1876.

Korskirkens landsogn bestod af de forhen til gaarden Store
Sandviken hørende markstrækninger, og hørte først til Hammer
præstegjeld, indtil det senere blev henlagt til Korskirken.

I Korskirkens landsogn laa forstadeu Store Sandviken langs
sjøen mellem bygrændsen og den elv, som driver den saakaldte
Store-Mølle.

I Domkirkens landsogn laa, foruden Lungegaarden,
Møhlenpris og Nygaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free