- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
12

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

BERGENS BY.

Nordnes og i Gunhild aa.» Men «sjönhending» betyder efter
Fritzner: sigte, som man tager i ret linje fra et sted til et andet,
saa stedet betyder: hvad der af fjorden ligger indenfor den rette
synslinje mellem Nordnes og Gunhildaa.

De her nævnte steder kjendes: Gunnhildarä er den
nuværende Muleelv, et navn, der er forvansket af Mylnuelv, kaldt
efter møllerne her. Vapnadalr kaldes nu Skrædderdalen:
Breiöa-myri er sandsynligvis den myrede fjeldstrækning mellem
Fløi-fjeldet og Blaamanden ; Alreksstaöavatn er Svartediket;
Kross-bri’i er broen i Fløen; og Strømmen er strømmen mellem Store
Lungegaardsvand og Puddefjorden.

De i Magnus Lagabøters lov fastsatte grændser var gode og
naturlige; men i aarenes løb mistede byen meget af sin
bymark, idet private folk kom i besiddelse af store dele af denne. Først
ved loven af 1876, som henlagde Korskirkens og Domkirkens
landsogn til byen, flk denne grændser, der ikke var meget
forskjellige fra dem, den havde efter loven af 1276.

Borgerskabet klagede ofte over, at byens mark blev taget
fra dem, og byen havde en række processer for at hævde sine
rettigheder. Men byens styre var for sent ude, saa at de
uretmæssige eiere havde vundet hævd.

Lungegaarden med Øvre og Nedre Kalfaret og den
söndenfor liggende strækning tilhørte Nonnesetr kloster, men gaarden
blev efter reformationen i 1530 af kong Fredrik I overdraget
Vincents Lunge, i hvis slægt den blev indtil begyndelsen af
det 18de aarh. Senere blev der forskjellige eiere. Grændserne
mellem byen og Lungegaarden blev fastsat ved en lagthingsdom
af 21de oktober 1716.

«Østre» Sydnes (det er Nygaard) blev frataget byen og henlagt
under Lungegaarden ved kommissionsdom af 23de april 1727,
stadfæstet ved højesteretsdom af 21de december 1731. «Vestre»
Sydnes (det er Møhlenpris) kom ved skjøde fra kong Fredrik IV af
16de september 1720 til borgermester Claus Fasting.
Lungegaarden og Nygaard blev helt udskilt fra byen og matrikuleret
under Nordhordlen fogderi, medens Møhlenpris vedblev at svare
afgift til byen i forhold til jordskylden.

Af byens takmark blev et stykke paa Bleken op imod
Fløi-fjeldet opryddet og indhegnet af borgermester Fasmer omkring
1744.

Nogen sammenhængende markegangsforretning til
bestemmelse af byens grændser blev ikke foretaget før 1776. En
markegangsforretning i 1565 gjaldt blot grændsen mellem byen
og Sandviken.

I 1776 nedsattes en grændsekommission, hvis arbeide først
blev. afsluttet i 1789 efter 86 sessioner. Herved blev de grændser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free