Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
21
saa udvider sig og sender to sidefjorde, Puddefjorden og Vaagen,
mod sydøst. Ved og mellem disse to sidefjorde ligger byen
Bergen. Fjorden, som fører ind til Bergen, heder Byfjorden; at
den skulde bede Bergensfjord, beror paa en misforstaaelse.
Edvardsen i 1678 og Fasting i 1722 kalder fjorden indenfor
Kvarven Skinnhaasen. Dens gamle navn har været S/cinnhosa,
som betyder en bukse af skind. Skulde aarsagen til, at fjorden
kaldes saa, være den, at fjorden har form af en bukse, hvor
Vaagen er det ene ben og Puddefjorden det andet?
Bergenshalvøens bredde ved Trengereid er i ret linje kun
6—7 km., men bredden tiltager hurtig vestover, saa at afstanden
fra halvøens sydlige punkt Bjørnetrynet i Os herred til Horvikneset
i Hammer herred er omtrent 43 km.
Bergenshalvøen har, som tilfældet pleier at være i et saa
udpræget fjordlandskab, et meget ujevnt og bakket lænde med
smaa og store fjelde, mange indsjøer, talrige smaadale og bratte
stup mod fjordsiderne. Byen har derfor fra gammel tid været
vanskelig tilgjængelig fra landsiden, og endnu i mands minde
kom mange bønder til byen førende sine varer paa kløv.
Vei-bygninger her blev kostbare og tog først fart efter 1860.
Byen og dens bedrift har fra gammel tid været knyttet
til havet, fra hvilket ikke vanskelige indseilinger fører til en
god havn.
I vor tid er de vanskeligheder, som lændets form lægger
i veien for færdselen til Bergen, overvundet ved anlægget af
Vossebanen, aabnet smalsporet Ilte juli 1883 og bredsporet Ilte
august 1904. Fra 1ste december 1909 er der ved Bergensbanen
sammenhængende jernbaneforbindelse fra Bergen til Kristiania.
Ogsaa en anden, privat bane er bygget paa Bergenshalvøen,
nemlig fra Nesttun til Os, aabnet 1ste juli 1894.
Selve Bergens by ligger paa det ujevne lænde omkring
Vaagen, Puddefjorden og Lungegaardsvandene og er omgivet
af fjeldsider og fjelde, hvoraf flere ligger inden selve byens
omraade.
Det lænde, hvorpaa den bebyggede del af Bergens by ligger,
har i det hele længderetning mod nordvest og sydøst.
Nordnes-halvøen som Sydneshalvøen eller Nygaardshalvøen har sin
længderetning mod nordvest og sydøst, og begge disse halvøer har
høiderygge i samme retning. Puddefjorden, Lungegaardsvandene og
Vaagen har ogsaa denne længderetning, og ligesaa de bratte affald
fra Fløjfjeldet og Sandviksfjeldet. Berglagene i undergrunden
stryger ogsaa i det hele mod nordvest.
Den fladeste strækning i Bergen er strækningen fra Lille
Lungegaardsvand til Torvet.
Følgen af at landet har sin længdestrækning med rygge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
