Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
BERGENS BY.
retning fra nordvest til sydøst, er den, at byen i det hele har
faaet sine længste og fladeste gater i denne retning.
De fleste andre gater og almenninger eller aabne pladse har
retning lodret paa denne retning, nemlig fra sydvest mod
nordøst, men som regel er disse sydvest—nordøst gaaende gater
ikke saa jevne, som de mod nordvest gaaende, og der er ofte
bakker.
Almenninger kaldes i Bergen større aabne pladse, væsentlig
anlagte for at standse ildebrande, af hvilke byen ofte har været
hjemsøgt. Men i ældre tid var almenningerne ikke brede; efter
byloven af 1276 kun 8 alen (eller 6 af vore alen).
Nogle af byens ældre gater som Strandgaten og Øvregaten er
gode eksempler paa nordvestgaaende, forholdsvis flade, lange
gater. Men de gater, smug eller almenninger, som fører fra
Strandgaten mod sydvest, stiger voldsomt, for saa atter at sænke
sig bråt mod Puddefjorden. Ligesaa stiger alle de gater, som
gaar mod nordøst lodret paa Øvregaten.
Bergen flk egen bygningslov i 1830 og 1848. Efter den
sidste lov skulde nye gater være idetmindste 20 alen brede, nye
almenninger mindst 60 alen.
Da alle kvartaler gjordes firkantede, blev følgen, at
tver-gaterne ogsaa i de nyere dele af byen flk bratte bakker, hvad
der er en ulempe for færdselen i vigtige dele af byen.
I de nye tvergater er der store stigninger som 1 : 8.5 i Herman
Foss’s gate, 1 : 7 i Holmboes gate, 1 : 5.5 i Olav Kyrres gate o.s.v.
Hovedveien, Christies gate, har en største stigning af 1 : 9.3. Dette
er stigninger mellem 6 og 10 grader.
Nogle af byens ældre gater, som er anlagt for færdselens
skyld, saaledes som Strandgaten og Øvregaten, har i tidernes
løb ikke undergaaet store forandringer i retning, men med den
stigende færdsel er de blevne trange.
De almenninger, der er anlagte til værn mod ildebrande, er
i regelen bredere, end færdselen forlanger.
Denne modsætning mellem trange gater og brede
almenninger var tidligere særlig iøinefaldende og er det tildels endnu.
Men efter 1855 er der reguleret en hel del gater, der er bredere
end de gamle hovedgater, men ikke saa brede som
almenningerne.
Den bebyggede del af byen begrændses mod nordøst af de
steile sider af Fløifjeld og af styrtningerne fra Sandviksfjeldet,
hvilket i Sandviken kun efterlader en forholdsvis smal bergfod.
Mod sydvest støder byen til Puddefjorden. Mellem deune
fjord og de nævnte sider af Fløifjeldet og Sandviksfjeldet ligger
det bakkede lænde, paa hvilket den egentlige by er bygget.
Den bebyggede del af Bergen er naturlig delt ved "Vaagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
