Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
55
sig den uhyre rige hollandske flaade, som havde søgt tilflugt i
den neutrale havn i Bergen, og Bergenhus fæstning skulde hjælpe
englænderne, mod at kongen skulde have sin del i byttet; ordrer
var sendt til den engelske admiral og til kommandanten paa
Bergenhus, general Ahlefeldt. Men ordrerne kom forsent. Ahlefeldt
vovede da ikke at tillade angrebet. Da englænderne aabnede
ilden, understøttede fæstningens kanoner og batterierne paa
Nordnes hollænderne. Efter tre og en halv times kamp maatte
englænderne trække sig tilbage med et tab af flere hundrede mand
og med tre skibe ukampdygtige.
I det 17de aarhundrede flk Bergenhus nye befæstninger;
især var oberst Cicignon ivrig i dette arbeide.
Senere lagdes der udenom det egentlige slot en hel ny
række fæstningsmure.
Endnu i krigens tid 1808—1812 var Bergenhus sterk nok
til at holde englænderne borte fra et angreb paa byen.
Nu er fæstningen, som berørt, uden værd som forsvarsværn.
Nordøstlig for Bergenhus fæstning paa en høide ligger
Sverres-borg med graa mure; den er omgivet af træer. Kong Sverre
lod her bygge en borg af træ, vistnok omkring 1185, efterat
Magnus Erlingsson var faldt i slaget ved Fimreite i 1184.
Borgen er gjentagne gange beleiret, revet ned og bygget op igjen,
som i afsnittet om byens fortid omtalt. Det fort, som nu staar,
opbyggedes meget senere, nemlig omkring 1665, og flk sin
endelige form i 1812.
General Mansbaeh, der var kommandant paa Bergenhus
1828—33, anlagde i Sverresborg et lidet parkanlæg, som vakte
samtidens beundring, thi «Den bergenske Merkur» skriver under
13de september 1837:
«Ingen stad i Norge, ei engang i Sverige og Danmark, har
en lysthave som denne, næsten beliggende inde i byen.»
Brigademusiken holdt ofte koncerter paa Sverresborg om
sommeren lige til ned i 70-aarene.
Sverresborgs parkanlæg er nu forfaldent. Det er et vakkert
sted med herlig udsigt over fjorden og byen. Nu avles der hø i
fortet, men der kunde let blive en lysthave igjen.
Dalen imellem Sverresborg og slottet kaldes endnu Buntelbo,
et navn af uvis oprindelse.
Mellem Øvregaten og Blekeveien, opover foden af Fløifjeldet
og mod sydøst til Vetrlidsalmenning er en uregelmæssig
bebyg-ning, mest med træhuse, der er kastet om hverandre. Veiene
eller smugene her er krogede, trapper er ikke sjeldne.
Stenkjæl-dergaten gaar her mod nordvest fra Nikolaikirkealmenning og
fortsætter i Stølegaten; fra Nikolaikirkealmenning gaar Østre Kattesmug
til Øvregatens ålmenning. Denne strækning har længe været ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
