Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
BERGENS BY’.
I Rothaugen er en hule, som kaldes Mar emin eholle, ca. 20
m. o. h.; maaske er det denne hule, hvori Holberg lader Nils
Klim stige ned.
Holberg omtaler nemlig i sin Bergens beskrivelse hulen
saaledes:
«Paa Rothouven ved den Nordre Side er en Huule, som
strækker sig langt ind udi Bierget. Oberste Cicignon, Commendant
over Bergenhuses Slot, lod een med en Lygte gaa derind paa 18
Favner. Da udsluktes Lyset, og Manden, som kom tilbage,
for-taalte gruelige Ting, som han enten virkeligen havde seet, eller
udi sin Imagination.-»
Der er et gammelt sagn, hvorefter denne hule skulde strække
sig helt fra Rothaugen gjennem Fløifjeldet og munde ud ved
Svartedike. Det almindelige vandresagn, hvorefter en hund skulde
have krøbet igjennem hulen og kommet ud haarløs, er ogsaa
knyttet til Maremineholle.
Dr. H. Reusch omtaler Maremineholle i 1882. Indgangen,
der var saa godt som skjult af løsbrudte stene, findes i Rothaugen
lidt ovenfor veien, som fører fra selve byen til Sandviken. Hulen
har form af en skraatstillet sprække, der strækker sig fra nord
til syd og helder omtrent 30 ° mod øst. Den er ganske smal,
1 m. og mindre; tildels maa man formelig presse sig frem paa
siden for at komme ind.
Væggene var helt tilsmudset af ler. Det var meget
brydsomt at komme ud af hulen, der fulgtes 20 m. fra indgangen.
Bergarten er kvartsskifer.
Sommeren 1911 sprængte man bort fjeldet langs
sporveis-linjen ved Rothaugen tæt ved Maremineholle. To arbeidere gik
da ind i hulen. De lyste sig frem med en grubelampe og krøb
først 15 m. i sydlig retning; men her spærret et ras hullet, saa
at de maatte gjøre helt om. Derpaa kravlet de videre gjennem
en gang, som gik i nordvestlig retning, altsaa mod sjøen. Gangen
var meget trang; men de trængte alligevel saa langt frem, at de
passerte gadelegemet. De hørte flere gange trikken kime og
ringe, men efterat de havde krøbet 50 til 60 m., blev gangen
tilslut saa trang, at den ene arbeider blev siddende fast, og
kameraten maatte hale og trække i benene for at faa ham løs.
Ved at lyse med lampen saa de imidlertid, at den trange
gang videt sig ud indover. Men de maatte opgive at trænge
videre ind i hullet. De fandt nogle ben i gangen, og et sted
saa de, at der var ridset bogstaver ind i fjeldvæggen; men de
kunde ikke se dem tydelig.
Nordligere ved Mulelven ligger Epidemilazarettet, opført i 1889.
Ovenfor Epidemilazarettet ligger eiendommen Persenbakken, som
i 1910 blev overdraget til Typografernes byggeselskab, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
