Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
57
kjørevei fra Torvet til Stølen gaar om Mariakirken gjennem
Helgesens gate, som blev bygget i 1897. I Ijadegaardsgaten
ligger et methodistkapel samt Stølen brand- og politistation. Paa
begge sider af Ladegaardsgaten er der kommet et nyt stort
bebygget strøg opover paa Øvre Ladegaarden, Mathismarken og
Meyermarken og ned over mod Ladegaardsmarken og Bergenhus.
I 1880- og 1890 aarene byggedes omtrent udelukkende af
træ, ialt 17 kvartaler ovenfor Ladegaardsgaten.
Denne strækning paa Mathismarken, Meyermarken og delvis
paa Ladegaardens grund er et tæt befolket arbeiderstrøg, som er
vokset op fra 70-aarene af. Paa Meyermarken er et skraanende
terræn udlagt til legeplads i 1909—11. Af længdegaterne her
er Absalon Beiers gate oparbeidet i 1877—78 og 1892—1900,
Geble Pedersens gate i 1891—96, Edvardsens gate 1891—93. Øvre
Sandviksvei gaar diagonal ned til Ladegaardsgaten. Af tvergaterne
er nedre del af Breütølsveien anlagt i 1876, Niels Hertzbergs gate
i 1893.
Strøget mellem Ladegaardsgaten og Nye Sandviksvei er
bebygget langs de her regulerede, nordvestgaaende gater
Bepslager-gaten, Hans Hauges gate og de kortere tvergater. I
Repslager-gaten laa før nogle store reberbaner, af hvilke der staar en
igjen. Den sydligste del, Tamburengen, blev bebygget omkring
1900. Retningen af længdegaterne synes at være bestemt ved
de her liggende reberbaner, saaledes hovedretningen for
Bepslager-gaten og Hans Hauges gate. Hauges gate blev bygget i 1885.
Repslagergaten er først oparbeidet i 1897; samme aar blev
Baglergaten brudt igjennem til Helgesens gate.
Nordenfor Sverresborg og nedenfor Nye Sandviksvei ligger
Skuteviken med byens slagterier. Noget offentligt slagtehus har
byen ikke endnu; men alt kjød maa stemples, hvilket foregaar
paa kjødbasaren og i Muren.
Nær sjøen ligger Skutevikens torv.
Bebyggelsen i Skuteviken har efterhaanden strakt sig opover
langs Skuteviksveien til Ladegaardsgaten. Det er mest miDdre,
tildels uregelmæssig liggende træhuse. Til Skuteviken blev i 1900
lagt en 7.5 m. bred vei fra Fæstnings kaien over Buntelbo til
Skutevikstorvet.
I denne del af byen har ligget St. Olavs kirke paa Bakkene,
en stavkirke, vistnok bygget af Harald Gille. Kirken, der
endnu var til paa reformationstiden, har ligget et pileskud fra
Sverresborg, siden Olav jarlsmaag, idet han lænede sig til en af
kirkens dørstolper, kunde faa sin haand fæstet til stolpen ved
en fra Sverresborg udskudt pil. Maaske laa den paa høiden
ovenfor Skuteviken ved den nye Sandviksvei.
Ved Nye Sandviksvei ligger Rothaugen skole, opført i 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
