Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
71
Tidligere, da Vossebanen kom ind i Bergen over Nygaard,
var der jernbanestation i Soleimsviken.
Bergens elektriske sporvei fører gjennem Kalvedalen over
Aarstad gaard til Haukeland.
I 1906 opgaves der at være 65 gaardbrugere og 19 forpagtere
1 Aarstad.
Naar undtages enkelte fjeldgaarde i Isdalen som Tarlebø og
Tarlebøtræet, ligger de fleste gaarde i Aarstad sogn i det hele
lavt. Tarlebø ligger 280 m. o. h.
Aarstad herreds nordligst og østligst liggende gaard er
Tarlebøtræet. Sydligste gaard er Slettebakken og den vestligste TJren.
Gaarde i Aarstad sogn. Soleim har gammelt navn Solheimar.
af sol og heimr, maa sigte til selve beliggenheden.
Soleim, gaards-nr. 7, har samlet skyld 24.66 mark. Efter
matrikelfortegnelsen af 1906 var gaarden delt i 115
brugs-nummere (mod 2 i 1838 og 60 i 1886). Det største af
brugene udgjør ifølge jordbrugstællingen i 1907 9.75 mark og
bestaar af brugsnumrene 1, 88 og 99. Denne eiendom havde
et areal af 123 maal dyrket jord, 300 maal havnegang samt
3 maal frugthave med 50 frugttræer. Husdyrhold: 2 heste,
2 storfæ og 14 faar. 4 af de øvrige brug havde en skyld af
1 til 3 mark, forøvrigt var gaarden udstykket i smaaparceller,
hvoraf de fleste intet jordbrugsmæssig udnyttet areal havde.
Kronsminde, gaards-nr. 9, har samlet skyld 21.22 mark.
Efter matrikelfortegnelsen af 1906 var gaarden delt i 112
brugs-nummere (mod 3 i 1838 og 42 i 1886).
Det største brugsnummer var brugs-nr. 1 med en skyld af
9.14 mark. Efter jordbrugstællingen i 1907 havde denne
eiendom et areal af 1 maal dyrket jord og 100 maal naturlig eng.
Husdyrhold: 3 heste, 12 storfæ og 5 svin.
Møllendal har gammelt navn Mylnudalr, sammensat med mylna,
mølle.
Møllendal, gaards-nr. 13, har samlet skyld 55.27 mark.
Efter den i 1906 trykte matrikelfortegnelse var gaarden delt i
7 brugsnummere, det samme antal opføres ogsaa i 1838 og 1886;
nogen udstykning har saaledes ikke foregaaet paa lang tid.
De største af brugsnummerne var nr. 4 og 5. Øvre Tyske
mølles og Aarstadmøllens vandfald, tilhørende Bergens kommune,
har en skyld af henholdsvis 9.20 og 10.92 mark.
Ved jordbrugstællingen i 1907 opgives gaards-nr. 13,
brugs-nr. 1, Møllendal, nedre, at have et areal af 0.5 maal dyrket jord
og 50 maal naturlig eng. Husdyrhold: 2 heste, 8 storfæ,
5 faar og 1 svin.
Haukeland har maaske gammelt navn Haukuland. Ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
